Kendelse af 30. juni 2005. (j.nr. 04-119.434)
Nægtet offentliggørelse af modtagelsen af spaltningsplan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - under henvisning til, at de modtagende selskaber hverken er bestående eller nye selskaber, der opstår som led i spaltningen - hjemvist til fornyet behandling.
Anpartsselskabslovens § 67 a, stk. 1, jf. aktieselskabslovens § 136 a.
(Finn Møller Kristensen, Mads Bryde Andersen og Ulla Staal)
 
Ved skrivelse af 19. april 2004 har advokat A på vegne af K ApS klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 2. april 2004 har nægtet at offentliggøre modtagelsen af spaltningsplan for selskabet.
 
Sagens omstændigheder:
 
I den påklagede af afgørelse af 2. april 2004 hedder det:
 
”Den påtænkte spaltning af K ApS, …  
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal hermed bekræfte modtagelsen af Deres brev, hvori De anmoder styrelsen om at offentliggøre spaltningsplanen i ovennævnte sag.
 
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved gennemgangen af de indsendte dokumenter konstateret, at det fremgår af spaltningsplanen, at det afgivende selskabs aktiver og forpligtelser skal overdrages til to nye selskaber, der vil opstå ved den påtænkte spaltning af B ApS, ….
 
I henhold til anpartsselskabslovens § 67 a kan en spaltning ske til bestående selskaber eller nye selskaber, der opstår som led i spaltningen.
 
I den konkrete sag er der hverken tale om bestående selskaber eller selskaber, der opstår som led i denne spaltning, idet de nye modtagende selskaber opstår som led i en anden samtidig spaltning.
 
Styrelsen beklager derfor at måtte meddele, at man ikke kan offentliggøre modtagelsen af spaltningsplanen m.v., jf. anpartsselskabslovens § 67 a, stk. 1.
 
…”
 
I klageskrivelsen af 19. april 2004 har advokat A anført:
 
”…
 
 Som advokat for K skal jeg herved påklage Erhvervs- og Sel­skabsstyrelsens afgørelse om, at man ikke kan offentliggøre modtagelsen af spaltningsplanen.
 
Afgørelsen er begrundet med, at spaltning kun kan ske til bestående selska­ber eller nye selskaber, der opstår som led i spaltningen, jf. Anpartssel­skabslovens § 67 [a].
 
Situationen er den, at to af to brødre ejede fælles holdingselskaber skal splittes op. Først spaltes B ApS til 2 nye, separat ejede sel­skaber. Herefter spaltes K ApS med tilførsel af aktiver til de i forbindelse med den første spaltning stiftede selskaber.
 
Der sker således spaltning til 2 eksisterende selskaber, idet timingen er så­dan tilrettelagt, at beslutningen om spaltning i K ApS først vil blive truffet, når spaltningen i B ApS er registreret, alt i henhold til spaltningsplanen i K ApS, som jo netop på offent­liggørelsestidspunktet alene er en fremtidig plan.”
 
I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i skrivelse af 24. maj 2004 udtalt:
 
”…
 
Udtalelse
 
Klager har nedlagt påstand om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal of­fentliggøre styrelsens modtagelse af spaltningsplanen vedrørende K ApS, idet det anføres, at spaltningen sker til to selskaber, som på beslutningstidspunktet er eksisterende selskaber, og at selskabernes mang­lende eksistens på tidspunktet for planens udarbejdelse ikke har nogen be­tydning.
 
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastholder styrelsens afgørelse om, at styrel­sen ikke kan offentliggøre modtagelsen af spaltningsplanen m.v., da begge de nye modtagende selskaber opstår som led i en anden spaltning, og som på tidspunktet for modtagelsen af denne spaltningsplan ikke er gennemført.
 
Sagens faktiske omstændigheder
 
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtog den 1. april 2004 en anmodning om offentliggørelse af to spaltningsplaner. Den ene spaltningsplan omhandlede den påtænkte spaltning af B ApS, mens den anden vedrørte den påtænkte spaltning af K ApS (denne sag).
 
Det fremgik af spaltningsplanen vedrørende B ApS, at spaltningen af selskabet skete til to nye selskaber, som opstod som følge af spaltningen.
 
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggjorde den 2. april 2004 styrelsens modtagelse af denne spaltningsplan m.v., jf. anpartsselskabslovens § 67 a, jf. aktieselskabslovens § 134 d, stk. 2.
 
Med hensyn til den påtænkte spaltning af K ApS fremgik det af denne spaltningsplan, at spaltningen skulle gennemføres ved, at selska­bets aktiver og forpligtelser blev overført til de to selskaber, der vil opstå, hvis den påtænkte spaltning af B ApS gennemføres.
 
Begge spaltninger[ne] har regnskabsmæssig virkning pr. 1. oktober 2003.
 

 
Sagens retlige omstændigheder
 
Situationen er som tidligere nævnt den, at selskabet B ApS påtænkes spaltet til to nye selskaber D ApS og C ApS. Samtidig påtænkes K ApS spaltet. Spalt­ningen af dette selskab sker ved en overførsel af aktiver og passiver til de samme modtagende selskaber D ApS og C ApS.
 
Styrelsen har i overensstemmelse med styrelsens administrative praksis nægtet at offentliggøre spaltningsplanen vedrørende spaltningen af K ApS, idet D ApS og C ApS ikke er bestående selskaber på tidspunktet for udarbejdelsen af spalt­ningsplanen, og de to selskaber opstår heller ikke som følge af denne spalt­ning.
 
Det skal i den forbindelse nævnes, at styrelsens administrative praksis om, at de modtagende selskaber skal være bestående selskaber eller nye selska­ber, som opstår som følge af spaltningen, fremgår af bemærkningerne til lov nr. 226 af 31. marts 2004.
 
Baggrunden for styrelsens praksis er, at det vil være vildledende for blandt andet kreditorerne og aftaleerhververe at tillade spaltninger til selskaber, der for eksempel opstår som led i en anden spaltning. Ved spaltningsplanens udarbejdelse var de to modtagende selskaber således ikke kommet til eksi­stens, da den anden spaltning på dette tidspunkt ikke var gennemført, og de modtagende selskaber må som følge heraf på dette tidspunkt karakteriseres som nye selskaber. På tidspunktet for den konkrete spaltnings gennemfø­relse vil de modtagende selskaber derimod være bestående selskaber, da den anden spaltning på dette tidspunkt efter anmelders oplysninger ville være gennemført.
 
Det kan i den forbindelse anføres, at der i såvel fusions- som spaltningsbe­stemmelserne er særlige krav, hvis der er tale om nye selskaber. Som ek­sempel på, at det skal være klart, hvorvidt der er tale om nye selskaber eller bestående selskaber kan nævnes, at det fremgår af aktieselskabslovens § 134 a, nr. 10, jf. § 136, stk. 2, at hvis der ved spaltningen dannes et nyt selskab, så skal spaltningsplanen indeholde et udkast til vedtægter for det nye sel­skab. I den konkrete spaltning vil denne forudsatte indsigt ikke være til stede, idet de modtagende selskaber ændrer status under transaktionen.
 
Det må antages, at en spaltning til nye selskaber kan antages at medføre en større usikkerhed for kreditorer og aftaleerhververe, idet de for bestående selskaber har mulighed for at gennemgå eventuelle aflagte årsregnskaber og vurdere selskabets udvikling, mens de for nye selskaber ikke har denne mu­lighed.
 
De danske spaltningsregler bygger på Spaltningsdirektivet, 6. selskabsdi­rektiv (82/891). Henvisningen i aktieselskabslovens § 136, stk. 2, og an­partsselskabslovens § 67 a skal tage højde for de særlige krav, som i hen­hold til spaltningsdirektivet gælder for spaltninger.
 
Det skal indledningsvis nævnes, at spaltningsdirektivet i præamblen til di­rektivet betoner vigtigheden af, at offentligheden, herunder kreditorer, får tilstrækkelig underretning om en påtænkt spaltning
 
Det skal endvidere anføres, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder, at spaltningsdirektivet bygger på den forudsætning, at en spaltning skal ske til selskaber, som er bestående på tidspunktet for spaltningsplanens underskri­velse, eller selskaber, der opstår som led i den konkrete spaltnings gennem­førelse. Det er som følge heraf styrelsens opfattelse, at spaltningsdirektivet er til hinder for en spaltning, hvor de modtagende selskaber opstår ved en gennemførelse af en anden påtænkt spaltning, som det er tilfældet i denne sag.
 
Det skal således anføres, at ordlyden af spaltningsdirektivets artikel 21 og 22 bygger på den forudsætning, at hvis der er tale om spaltning til nye sel­skaber, så skal de nye selskaber opstå ved gennemførelsen af spaltningen. Det fremgår således af de nævnte artikler:
 
”I dette direktiv forstås ved spaltning ved stiftelse af nye selskaber den fremgangsnåde, hvorved et selskab efter opløsning uden likvidation over­drager sine aktiver og passiver som helhed til flere nystiftede selskaber…”
 
”Generalforsamlingen i det spaltede selskab skal godkende dels spaltnings­planen, dels stiftelsesoverenskomsten eller udkastet dertil samt hvert af de nye selskabers vedtægter eller udkast dertil…”
 
Bestemmelsen i direktivet om, at generalforsamlingen i det afgivende sel­skab blandt andet skal godkende stiftelsesoverenskomsten eller udkastet dertil samt hvert af de nye selskabers vedtægter eller udkast dertil, nødven­digvis må betyde, at det nye modtagende selskab skal opstå som følge af den konkrete spaltnings gennemførelse.
 
Styrelsen finder desuden, at indholdet af bestemmelserne i spaltningsdirek­tivet kapitel 1 om spaltning til bestående selskaber ikke indholdsmæssigt er i overensstemmelse med den konkrete påtænkte spaltning til modtagende sel­skaber, der opstår som led i anden samtidig spaltning.
 
Det fremgår således for eksempel af direktivets artikel 3, der i dansk sel­skabsret er gengivet i aktieselskabslovens § 134 a, jf. aktieselskabslovens § 136, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 67 a, at administrations- eller ledel­sesorganerne i de selskaber, der deltager i spaltningen, udarbejder en skrift­lig spaltningsplan. I den påtænkte spaltningsplan er det ikke muligt at op­fylde ovennævnte krav, idet ledelsesorganet i de modtagende selskaber først vælges på generalforsamlingen, hvor gennemførelsen af spaltningen af K ApS besluttes. De modtagende selskaber eksisterer som følge heraf ikke og har derfor ingen ledelse på tidspunktet for spaltningsplanens underskrivelse.
 
…”
 
I skrivelse af 22. juni 2004 har advokat A yderligere anført:
 
”…
 
Indledningsvis bemærkes, at jeg i det hele kan tilslutte mig Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beskrivelse af de faktiske omstændigheder. Det skal dog supplerende tilføjes, at det af spaltningsplanen for K ApS af 3. afsnit fremgår: “Ved spaltning af B ApS, … er der stiftet to nye selskaber under navnene D ApS og C ApS. Pr. den 1. oktober 2003 overdra­ges til hvert af disse to selskaber 50% af aktiver og passiver i K ApS.”
 
Som det ses heraf, er der i det konkrete oplæg taget højde for, at spaltningen på beslutningstidspunktet sker til 2 på det tidspunkt stiftede selskaber. Altså selskaber, der er opstået som følge af vedtagelsen og effektueringen af spaltningen af et andet selskab. Spørgsmålet er derfor, hvorledes Anparts­selskabslovens § 67 a, jf. Aktieselskabslovens § 136 skal forstås med hen­syn til et bestående selskab i henhold til spaltningstidspunktet. Om det er af­gørende, at selskabet består på planlægningstidspunktet, eller at det er til­strækkeligt, at det eksisterer på spaltningstidspunktet, altså på tidspunktet for generalforsamlingsbeslutningen.
 
Som det fremgår af § 136, indledningen, er det generalforsamlingen, der be­slutter spaltningen. Bestemmelsen, der henvises til, tager derfor selv ud­gangspunkt i, at de indledende manøvrer om spaltningsplan og redegørelse m.v. ikke har nogen betydning ved fastlæggelsen af spaltningstidspunktet. Spaltningen sker på det tidspunkt, hvor generalforsamlingen beslutter det. Derfor skal 2. afsnit i Aktieselskabslovens § 136 også forstås med samme udgangspunkt “ved spaltningen, altså på generalforsamlingstidspunktet, overdrages … til bestående aktie- eller anpartsselskaber”, må forstås såle­des, at disse eksisterende selskaber er registreret på generalforsamlingstids­punktet. Der er således ikke hjemmel til at foretage en mere snæver betragt­ning, uan­set om den har været praksis over en længere periode.
 
Baggrunden for bestemmelsen må nok snarere søges i hensyn til, at der kan spaltes til en entydig juridisk enhed. Nystiftede selskaber, opstået i forbin­delse med spaltningen, er jo tydeligt beskrevet i både spaltningsplan og spaltningsredegørelse og bliver stiftet i forbindelse med spaltningen. En re­lativ entydig juridisk enhed. Eksisterende selskaber, uanset hvor lang tid de har eksisteret inden generalforsamlingen beslutter en spaltning, er også ri­meligt entydige.
 
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anfører, at der ligger enten aktionærbeskyt­telses- eller kreditorbeskyttelseshensyn bag deres fortolkning. Kreditorbe­skyttelse fremgår ikke af Aktieselskabslovens 136, stk. 1 - tværtimod. Som det fremgår af bestemmelsens sidste punktum, kan overdragelsen gennemfø­res uden kreditorernes samtykke. Beskyttelsen findes i Aktieselskabslovens § 136, stk. 3, hvor samtlige deltagende selskaber jo som bekendt hæfter so­lidarisk indenfor nogle nærmere afgrænsede værdier.
 
Aktionærbeskyttelsen ligger vel i konstruktionen i sig selv, da det som nævnt er generalforsamlingen, der beslutter spaltningen. Det må antages, at aktionærerne på generalforsamlingen, såfremt de synes, at spaltningen er en dårlig ide, blot vil undlade at stemme eller vil stemme imod, hvorved spalt­ningen hindres. Stemmer man for spaltningen i henhold til de planer og re­degørelser, der foreligger, må det antages at være i aktionærernes interesse. En beskyttelse, der efter min vurdering heller ikke kan indfortolkes i Aktie­selskabslovens § 136.
 
Den restriktive praksis, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen henviser til, er derfor ikke lovhjemlet, og der bør gives K ApS tilladelse til at gennemføre den påtænkte spaltning.”
 
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i skrivelse af 12. juli 2004 hertil bemærket:
 
”…
 
Styrelsen skal i det hele henvise til styrelsens redegørelse af 24. maj 2004.
 
Klagers brev giver dog styrelsen anledning til atter at fremhæve, at der i så­vel fusions- som spaltningsbestemmelserne er særlige krav af hensyn til kreditorerne og aftaleerhververe, hvis der er tale om en spaltning til nye sel­skaber. I den konkrete spaltning vil disse særlige beskyttelseskrav blive ud­hulet, idet de modtagende selskaber ændrer status under transaktionen. De modtagende selskaber er således nye selskaber ved spaltningsplanens under­skrivelse og bestående selskaber på gennemførelsestidspunktet.
 
Styrelsen skal i denne forbindelse desuden anføre, at det er styrelsens op­fattelse, at spaltningsdirektivets bestemmelser, som de danske spaltningsbe­stemmelser bygger på, er til hinder for en spaltning, hvor de modtagende selskaber opstår ved en gennemførelse af en anden påtænkt spaltning, som det er tilfældet i denne sag.
 
Den konkrete påtænkte spaltning falder således efter styrelsens opfattelse ikke ind under direktivets definitioner af spaltninger til bestående og nye selskaber.
 
…”
 
Ankenævnet udtaler:
 
Den 1. april 2004 modtog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen spaltningsplan for B ApS, hvoraf blandt andet fremgik, at ”Til to nystiftede selskaber under navnene D ApS og C ApS overdrages pr. den 1. oktober 2003 til hvert af de nystiftede selskaber 50 % af aktiver og passiver i B ApS.” Den 2. april 2004 offentliggjorde styrelsen modtagelsen af denne spaltningsplan.
 
Den 1. april 2004 modtog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen endvidere en spaltnings­plan for K ApS, som var medunderskrevet af anpartshaverne i hen­holdsvis D ApS under stiftelse og C ApS under stiftelse, og hvori det blandt andet hedder:
 
”Ved spaltning af B ApS … er der stiftet to nye selskaber under navnene D ApS og C ApS. Pr. den 1. oktober 2003 overdrages til hvert af disse to selskaber 50 % af ak­tiver og passiver i K ApS.”
 
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har afvist at offentliggøre modtagelsen af denne spaltningsplan under henvisning til, at spaltningen ikke sker til bestående selskaber eller til nye selskaber, der opstår som følge af spaltningen.
 
Ved fuldstændig spaltning af et anpartsselskab overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod ve­derlag til det indskydende sel­skabs anpartshavere under anvendelse af aktiesel­skabslovens bestemmelser om spaltning, jf. anpartsselskabslovens § 67 a, stk. 1.
 
Hverken aktieselskabsloven, dens forarbejder eller Rådets 6. selskabsdi­rektiv nr. 82/891/EØF om spaltning af aktieselskaber findes at udelukke, at også andre modta­gende sel­skaber end de, som måtte opstå som følge af spaltningen, først opstår i tiden mellem spaltningsplanens underskrivelse og spaltningens eventuelle gennemførelse. I forarbejderne til gældende aktieselskabslovs § 136 a, hvorefter bestyrelserne i de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, i forening opretter og underskriver en spaltningsplan, er således blandt andet anført, jf. lovforslag nr. L 125, fremsat den 14. januar 2004, om forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber m.m., side 41: ”Der er intet til hinder for, at ledelsen i et selskab under stiftelse under­skriver en spaltnings­plan eller en fusionsplan. Dette skyldes, at en fusions- eller spaltningsplan udeluk­kende har karakter af et forslag til en aftale, der først bliver bindende, når og hvis de fusionerede selskabers respektive kompetente organer ved­tager aftalen, jf. aktiesel­skabslovens § 134 e, stk. 1 og 2.”  
 
Ankenævnet ophæver derfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 2. april 2004 og hjemviser sagen til fortsat behandling i styrelsen.