Kendelse af 8. januar 2007 (J.nr. 2006-0006318).
Afgift som følge af for sent indsendt årsrapport ikke eftergivet.
Årsregnskabslovens §§ 151 og 152.
(Kirsten Aaskov Mikkelsen, Poul Østergaard Mortensen og Jan Uffe Rasmussen)
Ved skrivelse af 12. april 2006 har registreret revisor A på vegne af direktøren i B Holding ApS, C ApS, D ApS og E ApS, K klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelser af 3. marts og 24. marts 2006 har pålagt K afgifter for ikke rettidig indsendelse af selskabernes årsrapporter for perioden 1. juli 2004 – 30. juni 2005.
Sagens omstændigheder:
B Holding ApS, C ApS, D ApS og E ApS har perioden 1. juli – 30. juni som regnskabsperiode. Da selskabernes årsrapporter for perioden 1. juli 2004 til 30. juni 2005 ikke var modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden den i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., fastsatte frist på 5 måneder efter regnskabsårets udløb, sendte styrelsen i henhold til lovens § 150 den 6. december 2005 skrivelser til selskabernes direktion på selskabernes registrerede adresse med påkrav om at modtage årsrapporten senest den 16. december 2005. Styrelsen meddelte samtidig, at såfremt årsrapporten blev modtaget senere, ville hvert medlem af selskabet øverste ledelse blive pålagt en afgift for overskridelse af indsendelsesfristen, jf. årsregnskabslovens §§ 150-152. Styrelsen meddelte endvidere, at såfremt årsrapporten ikke blev modtaget senest den 3. januar 2006, ville styrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse selskabet, jf. årsregnskabslovens § 150, stk. 3. Ved skrivelser af 6. februar og 7. februar 2006 anmodede styrelsen skifteretten i X-by henholdsvis skifteretten i Y-by om at opløse selskaberne i medfør af anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61, idet styrelsen ikke havde modtaget selskabernes årsrapporter for perioden 1. juli 2004 til 30. juni 2005. Selskabernes direktion blev ved skrivelser af samme dato orienteret om styrelsens skrivelse til skifteretten. Den 7. februar 2006 modtog styrelsen selskabernes årsrapporter. Den 20. februar 2006 skrev registreret revisor A til styrelsen og redegjorde for baggrunden for den sene indsendelse af selskabernes årsrapporter og anmodede i samme forbindelse styrelsen om at tilbagekalde de til skifteretterne fremsendte anmodninger om tvangsopløsning af selskaberne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmodede ved skrivelser af 27. februar og 17. marts 2006 skifteretterne om at annullere tvangsopløsningsanmodningerne. Ved skrivelser af 3. marts og 24. marts 2006 pålagde styrelsen under henvisning til årsregnskabslovens § 151, stk. 3, K som direktør i selskaberne en afgift på 3.000 kr. pr. selskab.
I klageskrivelsen af 12. april 2006 har registreret revisor A anført:
”…
Selskaberne er koncernforbundne, hvorfor det ikke har været muligt at indsende de enkelte selskabers regnskaber før alle selskaberne var færdigudarbejdede d.v.s., indarbejdet i og afstemt med Holdingselskabet.
Den sene indsendelse af regnskaberne kan i øvrigt henføres til de nedenfor anførte omstændigheder.
1. Der blev for regnskabsåret 2003/2004 indkaldt diverse regnskabsmaterialer af X-by Kommune, til brug for en skattemæssig gennemgang af diverse skattemæssige dispositioner i koncernen.
Skattesagen blev ikke behandlet tilfredsstillende af selskabernes daværende revisionsfirma, herunder ikke efterkommet indkaldelser m.v. Undertegnede blev derfor anmodet om overtagelse af den fremtidige revisions assistance.
Tiltrædelsen som revisor er registreret hos Selskabsstyrelsen den 14. september 2005. Overtagelsen af revisionsassistancen medførte ligeledes en overtagelse af den ”strandede” skattesag. Skattesagen er herefter færdigbehandlet i løbet af oktober/november og er fra Kommunens side først færdigbehandlet i december 2005. Den sene færdigbehandling af sagen skyldes fejlindberetninger fra X-by Kommunes side.
De skattemæssige byrder er derefter indarbejdet i koncernens regnskabsmateriale, således at årsrapporterne har kunnet udarbejdes på revisionsmæssig behørig vis. Under udarbejdelsen af årsrapporterne er der ligeledes foretaget ændringer af de, af den tidligere revisor, udarbejdede årsrapporter, momsregnskaber m.v.
Årsrapporterne er herefter færdigbehandlet så hurtigt som overhovedet muligt efter at koncernens samlede aktiver og forpligtelser har været kendt.
2. Direktionen har konsekvent gjort Selskabsstyrelsen bekendt med koncernens problemer med regnskabsaflæggelsen og gjort Styrelsen bekendt med hvornår regnskaberne ville blive afsendt. Direktionen er i forbindelse med disse gentagne henvendelser til Selskabsstyrelsen blevet gjort opmærksom på, at der ikke ”ville ske noget” hvis regnskaberne var Styrelsen i hænde senest d. 7/2 2006.
Regnskaberne er afsendt af direktionen d. 4/2 2006, hvorfor denne frist må være overholdt.
Vi skal derfor anmode om, at afgifterne bortfalder.
… ”
I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i skrivelse af 8. august 2006 udtalt:
”…
Sagens retlige omstændigheder
Det fremgår af § 8, stk. 2, 4. punktum i lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004, årsregnskabsloven (ÅRL), at:
”hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for de i loven fastsatte frister.”
Videre fremgår det af ÅRL § 138, stk.1, at:
”virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen indsende den reviderede og godkendte årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 3, stk. 1, og § 7. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, …”
ÅRL § 150, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at:
”Er årsrapport eller undtagelseserklæring ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., er udløbet, sender styrelsen et brev med påkrav til virksomhedens ledelse på virksomhedens adresse med anmodning om at indsende virksomhedens årsrapport eller undtagelseserklæring.”
Videre fremgår af ÅRL § 150, stk. 2, at:
”I påkravsbrevet angives en frist på 8 hverdage fra brevets datering til indsendelse af årsrapport. Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen i styrelsen inden udløbet af denne frist, foretager styrelsen ikke yderligere som følge af forsinkelsen.”
Såfremt årsrapporten modtages i styrelsen senere end den frist, der gives i påkravsbrevet, fremgår det af ÅRL § 151, stk. 1-3, at:
”Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen efter udløbet af fristen på 8 hverdage fra påkravsbrevets datering, jf. § 150, stk. 2, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af virksomhedens øverste ansvarlige ledelse henholdsvis hver filialbestyrer en afgift.
Stk. 2. Afgiften beregnes fra udløbet af fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Afgiften udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for 1. påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for 2. påbegyndte måned og i alt 3.000 kr. for 3. påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer.”
Endelig fremgår det af ÅRL § 152, at:
”Under ganske særlige omstændigheder kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen helt eller delvis fritage et ledelsesmedlem eller en filialbestyrer for betaling af afgift efter § 151, hvis den pågældende kan godtgøre over for styrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen m.v., og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last.”
Stk. 2. Det fritager ikke i sig selv det enkelte ledelsesmedlem for ansvar, at det ansvarspådragende forhold er begået af virksomhedens ansatte, rådgivere eller lignende.”
Af bemærkningerne til ÅRL § 152, fremgår en række tilfælde, der i sig selv ikke berettiger til fritagelse for afgift. Disse er (jf. lovforslag L 138 FT 2000/01) eksempelvis situationer, hvor:
”Usikkerhed omkring opgørelsen af regnskabet berettiger heller ikke i sig selv til afgiftsfritagelse, uanset hvad grunden hertil måtte være. I så fald må der oplyses om usikkerheden i årsrapporten, se forslagets § 77, nr. 2. Af hensyn til kreditorer og investorer er det netop særlig vigtigt, at årsrapporten offentliggøres rettidigt i denne situation.”
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at fritagelsesmuligheden tænkes anvendt på, hvad der kan betegnes som ”ganske upåregnelige forhold”. Derudover er fritagelsesmuligheden generelt betinget af, at forholdet kan dokumenteres overfor styrelsen.
…
Styrelsens bemærkninger
Styrelsen skal indledningsvis bemærke, at klager ikke forud for klagen til Erhvervsankenævnet, har anmodet styrelsen om at tage stilling til, hvorvidt ÅRL § 152 finder anvendelse på det konkrete forhold.
…
Et selskab er en selvstændig juridisk enhed, hvor ledelsen har et selvstændigt ansvar for aflæggelse og indsendelse af årsrapporten i henhold til årsregnskabslovens §§ 8-10. Det forhold, at et selskab indgår i et koncernforhold, indebærer derfor naturligvis ikke, at selskabet ikke kan indsende sin årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser.
Det fremgik derimod direkte af dagældende årsregnskabslovs § 77, nr. 2), at ledelsesberetningen skal ”beskrive eventuel usikkerhed ved indregning og måling, så vidt mulig med angivelse af beløb.”
Det fremgår endvidere, at årsrapporterne er færdigbearbejdet så hurtig som mulig efter at koncernens samlede aktiver og passiver har været kendt. Det fremgår således, at ”De skattemæssige byrder er derefter indarbejdet i koncernens regnskabsmateriale, således at årsrapporterne har kunnet udarbejdes på revisionsmæssig behørig vis …”
Styrelsen skal hertil bemærke, at årsrapporterne skal udarbejdes efter bestemmelserne i årsregnskabsloven, og ikke under iagttagelse af ”revisionsmæssig behørig vis”.
Indsendelsesfristerne i årsregnskabslovens § 138 skal således overholdes, og der må i givet fald gives de nødvendige oplysninger i ledelsesberetningen, jf. § 77, nr. 2, ovenfor.
…
Styrelsen må efter en gennemgang af sagerne på alle selskaber konstatere, at styrelsen ikke skriftligt er blevet gjort bekendt med koncernens problemer med regnskabsaflæggelsen. Der er heller ikke gjort notater fra telefonsamtaler på nogle af sagerne.
Det kan oplyses, at styrelsen generelt ved telefonhenvendelser vedrørende selskaber, der er opløsningsmodne, oplyser datoen for, hvornår styrelsen oversender opløsningsmodne selskaber til skifteretten. Styrelsens medarbejdere kan ikke i den forbindelse telefonisk fritage for afgifter. Det fremgår således tydeligt af påkravsbrevet af 6. december 2006, at der vil blive pålagt afgifter, hvis årsrapporten modtages efter den 16. december 2006.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at styrelsen trækker anmodningen om tvangsopløsning tilbage, da der muligvis kan have foreligget en misforståelse om, hvad der er oplyst som dato for oversendelse.
Styrelsens konklusion
Klager har ikke godtgjort, at forsinkelsen af årsrapporterne i ovennævnte selskaber skyldes ”ganske upåregnelige forhold”.
Klager har alene fremført en række forklaringer…”
I skrivelse af 23. september 2006 har registreret revisor A yderligere anført:
”…
Styrelsen bemærker, at årsrapporten skal udarbejdes efter bestemmelserne i årsregnskabsloven og ikke under iagttagelse af ”revisionsmæssig behørig vis”.
Tja!! Hvad skal man sige til det?
Jeg har valgt at betragte bemærkningen som et udslag af momentan bureaukratisk ordkløveri, idet essensen er nøjagtig den samme.
…
Vi skal til Styrelsens bemærkning om ”selvstændig juridisk enhed” bemærke, at der i denne sag er tale om den samme ledelse i selskaberne.
Det er vores opfattelse, at de årsrapporter der sendes til Styrelsen skal vise et retvisende billede, således at brugerne af Styrelsens tjenester får et rimeligt analyse-/beslutningsgrundlag.
Det kan ikke nytte, at Styrelsen modtager årsrapporter der i overvejende grad indeholder bemærkninger fra ledelsen om mangler.
Denne indstilling fra Styrelsens side foranlediger mig til at tro, at Styrelsen hænger sig mere i § ‘erne om indsendelse end om årsrapporternes reelle indhold.
Ledelsen er under den løbende kontakt med Styrelsens medarbejdere blevet opfordret til,
”indsend bare et stykke papir med nogen tal og en underskrift så stempler vi det som indgået”.
Så er det jeg spørger mig selv,
Hvad kan man bruge den opfordring til?
Svaret må efter min mening være
Ingenting
Opfordringen understøtter dog den ovennævnte bemærkning om Styrelsens hang til en indædt § -overholdelse, og i dette tilfælde, en overholdelse der ville have medført ukorrekte årsrapporter.
Såfremt Styrelsen er villig til at acceptere et næsten vilkårligt stykke papir for at overholde indsendelsesfristerne, kan jeg kun betragte dette som papirnusseri.
…
Styrelsen anfører at der ikke er gjort notater om telefonsamtaler på sagerne.
Dette er naturligvis meget beklageligt, men ændrer under ingen omstændigheder det faktum at Styrelsen har været løbende orienteret om problemerne med indsendelsen af årsrapporterne.
Hvorvidt Styrelsens fysiske medarbejdere telefonisk kan fritage afgifter eller give ”henstand” med indsendelse af årsrapporter er i denne sag uinteressant, idet henstanden er givet af de implicerede medarbejdere.
Styrelsen benægter jo heller ikke at der er foretaget telefonsamtaler i sagen, kun at der ikke kan findes notater.
Der anføres enddog fra Styrelsens side, at der muligvis kan foreligge en misforståelse om de, til klienten, meddelte oplysninger.
…”
I skrivelse af 27. oktober 2006 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemærket:
”…
Styrelsen fastholder i sin helhed udtalelsen af 8. august 2006 og skal alene supplerende bemærke, at årsregnskabslovens indsendelsesfrister er fastsat ud fra regnskabsbrugers interesser. Ved vedtagelsen af den nye årsregnskabslov [ Lov nr. 448 af 7. juni 2001] blev indsendelsesfristerne således skærpet, idet fristen blev forkortet fra 6 måneder til 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Af lovbemærkningerne til § 138 fremgår, at
”Af hensyn til årsrapporternes aktualitet foreslås det, at denne frist nedsættes til 5 måneder efter regnskabsårets afslutning (for børsnoterede og statslige aktieselskaber dog 4 måneder). For aktie- og anpartsselskaber indebærer dette næppe nogen nævneværdig forkortelse af den periode, man har til at udarbejde årsrapport, da det følger af henholdsvis aktieselskabslovens § 69 og anpartsselskabslovens § 29, at årsregnskab m.v. skal godkendes på selskabets generalforsamling senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Som hidtil foreslås der en kortere indsendelsesfrist for børsnoterede og statslige aktieselskaber, da offentligheden har en særlig interesse i hurtigt at kunne få adgang til oplysninger om disse selskabers økonomiske forhold. Regnskabsrådet har tilsluttet sig skærpelsen af indsendelsesfristen.”
Loven indeholder ikke mulighed for at dispensere fra indsendelsesfristerne, medmindre selskabet er under betalingsstandsning efter konkursloven, har indledt akkordforhandlinger i henhold til konkursloven eller genoptages efter været under konkursbehandling, jf. §§ 140 og 141 i årsregnskabsloven.
…”
Ankenævnet udtaler:
Usikkerhed omkring opgørelsen af regnskabsposter er forhold, der i givet fald skal gives oplysning om i ledelsesberetningen, jf. årsregnskabslovens § 77, nr. 2, og findes ikke at kunne anses for sådanne særlige omstændigheder, som efter årsregnskabslovens § 152, stk. 1, kan danne grundlag for hel eller delvis eftergivelse af pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporter.
Da der efter ankenævnets opfattelse ikke i øvrigt er anført sådanne særlige omstændigheder, tiltræder ankenævnet derfor de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelser af 3. marts og 24. marts 2006 pålagte afgifter.
Afgift som følge af for sent indsendt årsrapport ikke eftergivet.
Årsregnskabslovens §§ 151 og 152.
(Kirsten Aaskov Mikkelsen, Poul Østergaard Mortensen og Jan Uffe Rasmussen)
Ved skrivelse af 12. april 2006 har registreret revisor A på vegne af direktøren i B Holding ApS, C ApS, D ApS og E ApS, K klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelser af 3. marts og 24. marts 2006 har pålagt K afgifter for ikke rettidig indsendelse af selskabernes årsrapporter for perioden 1. juli 2004 – 30. juni 2005.
Sagens omstændigheder:
B Holding ApS, C ApS, D ApS og E ApS har perioden 1. juli – 30. juni som regnskabsperiode. Da selskabernes årsrapporter for perioden 1. juli 2004 til 30. juni 2005 ikke var modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden den i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., fastsatte frist på 5 måneder efter regnskabsårets udløb, sendte styrelsen i henhold til lovens § 150 den 6. december 2005 skrivelser til selskabernes direktion på selskabernes registrerede adresse med påkrav om at modtage årsrapporten senest den 16. december 2005. Styrelsen meddelte samtidig, at såfremt årsrapporten blev modtaget senere, ville hvert medlem af selskabet øverste ledelse blive pålagt en afgift for overskridelse af indsendelsesfristen, jf. årsregnskabslovens §§ 150-152. Styrelsen meddelte endvidere, at såfremt årsrapporten ikke blev modtaget senest den 3. januar 2006, ville styrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse selskabet, jf. årsregnskabslovens § 150, stk. 3. Ved skrivelser af 6. februar og 7. februar 2006 anmodede styrelsen skifteretten i X-by henholdsvis skifteretten i Y-by om at opløse selskaberne i medfør af anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61, idet styrelsen ikke havde modtaget selskabernes årsrapporter for perioden 1. juli 2004 til 30. juni 2005. Selskabernes direktion blev ved skrivelser af samme dato orienteret om styrelsens skrivelse til skifteretten. Den 7. februar 2006 modtog styrelsen selskabernes årsrapporter. Den 20. februar 2006 skrev registreret revisor A til styrelsen og redegjorde for baggrunden for den sene indsendelse af selskabernes årsrapporter og anmodede i samme forbindelse styrelsen om at tilbagekalde de til skifteretterne fremsendte anmodninger om tvangsopløsning af selskaberne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmodede ved skrivelser af 27. februar og 17. marts 2006 skifteretterne om at annullere tvangsopløsningsanmodningerne. Ved skrivelser af 3. marts og 24. marts 2006 pålagde styrelsen under henvisning til årsregnskabslovens § 151, stk. 3, K som direktør i selskaberne en afgift på 3.000 kr. pr. selskab.
I klageskrivelsen af 12. april 2006 har registreret revisor A anført:
”…
Selskaberne er koncernforbundne, hvorfor det ikke har været muligt at indsende de enkelte selskabers regnskaber før alle selskaberne var færdigudarbejdede d.v.s., indarbejdet i og afstemt med Holdingselskabet.
Den sene indsendelse af regnskaberne kan i øvrigt henføres til de nedenfor anførte omstændigheder.
1. Der blev for regnskabsåret 2003/2004 indkaldt diverse regnskabsmaterialer af X-by Kommune, til brug for en skattemæssig gennemgang af diverse skattemæssige dispositioner i koncernen.
Skattesagen blev ikke behandlet tilfredsstillende af selskabernes daværende revisionsfirma, herunder ikke efterkommet indkaldelser m.v. Undertegnede blev derfor anmodet om overtagelse af den fremtidige revisions assistance.
Tiltrædelsen som revisor er registreret hos Selskabsstyrelsen den 14. september 2005. Overtagelsen af revisionsassistancen medførte ligeledes en overtagelse af den ”strandede” skattesag. Skattesagen er herefter færdigbehandlet i løbet af oktober/november og er fra Kommunens side først færdigbehandlet i december 2005. Den sene færdigbehandling af sagen skyldes fejlindberetninger fra X-by Kommunes side.
De skattemæssige byrder er derefter indarbejdet i koncernens regnskabsmateriale, således at årsrapporterne har kunnet udarbejdes på revisionsmæssig behørig vis. Under udarbejdelsen af årsrapporterne er der ligeledes foretaget ændringer af de, af den tidligere revisor, udarbejdede årsrapporter, momsregnskaber m.v.
Årsrapporterne er herefter færdigbehandlet så hurtigt som overhovedet muligt efter at koncernens samlede aktiver og forpligtelser har været kendt.
2. Direktionen har konsekvent gjort Selskabsstyrelsen bekendt med koncernens problemer med regnskabsaflæggelsen og gjort Styrelsen bekendt med hvornår regnskaberne ville blive afsendt. Direktionen er i forbindelse med disse gentagne henvendelser til Selskabsstyrelsen blevet gjort opmærksom på, at der ikke ”ville ske noget” hvis regnskaberne var Styrelsen i hænde senest d. 7/2 2006.
Regnskaberne er afsendt af direktionen d. 4/2 2006, hvorfor denne frist må være overholdt.
Vi skal derfor anmode om, at afgifterne bortfalder.
… ”
I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i skrivelse af 8. august 2006 udtalt:
”…
Sagens retlige omstændigheder
Det fremgår af § 8, stk. 2, 4. punktum i lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004, årsregnskabsloven (ÅRL), at:
”hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for de i loven fastsatte frister.”
Videre fremgår det af ÅRL § 138, stk.1, at:
”virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen indsende den reviderede og godkendte årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 3, stk. 1, og § 7. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, …”
ÅRL § 150, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at:
”Er årsrapport eller undtagelseserklæring ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., er udløbet, sender styrelsen et brev med påkrav til virksomhedens ledelse på virksomhedens adresse med anmodning om at indsende virksomhedens årsrapport eller undtagelseserklæring.”
Videre fremgår af ÅRL § 150, stk. 2, at:
”I påkravsbrevet angives en frist på 8 hverdage fra brevets datering til indsendelse af årsrapport. Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen i styrelsen inden udløbet af denne frist, foretager styrelsen ikke yderligere som følge af forsinkelsen.”
Såfremt årsrapporten modtages i styrelsen senere end den frist, der gives i påkravsbrevet, fremgår det af ÅRL § 151, stk. 1-3, at:
”Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen efter udløbet af fristen på 8 hverdage fra påkravsbrevets datering, jf. § 150, stk. 2, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af virksomhedens øverste ansvarlige ledelse henholdsvis hver filialbestyrer en afgift.
Stk. 2. Afgiften beregnes fra udløbet af fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Afgiften udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for 1. påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for 2. påbegyndte måned og i alt 3.000 kr. for 3. påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer.”
Endelig fremgår det af ÅRL § 152, at:
”Under ganske særlige omstændigheder kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen helt eller delvis fritage et ledelsesmedlem eller en filialbestyrer for betaling af afgift efter § 151, hvis den pågældende kan godtgøre over for styrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen m.v., og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last.”
Stk. 2. Det fritager ikke i sig selv det enkelte ledelsesmedlem for ansvar, at det ansvarspådragende forhold er begået af virksomhedens ansatte, rådgivere eller lignende.”
Af bemærkningerne til ÅRL § 152, fremgår en række tilfælde, der i sig selv ikke berettiger til fritagelse for afgift. Disse er (jf. lovforslag L 138 FT 2000/01) eksempelvis situationer, hvor:
”Usikkerhed omkring opgørelsen af regnskabet berettiger heller ikke i sig selv til afgiftsfritagelse, uanset hvad grunden hertil måtte være. I så fald må der oplyses om usikkerheden i årsrapporten, se forslagets § 77, nr. 2. Af hensyn til kreditorer og investorer er det netop særlig vigtigt, at årsrapporten offentliggøres rettidigt i denne situation.”
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at fritagelsesmuligheden tænkes anvendt på, hvad der kan betegnes som ”ganske upåregnelige forhold”. Derudover er fritagelsesmuligheden generelt betinget af, at forholdet kan dokumenteres overfor styrelsen.
…
Styrelsens bemærkninger
Styrelsen skal indledningsvis bemærke, at klager ikke forud for klagen til Erhvervsankenævnet, har anmodet styrelsen om at tage stilling til, hvorvidt ÅRL § 152 finder anvendelse på det konkrete forhold.
…
Et selskab er en selvstændig juridisk enhed, hvor ledelsen har et selvstændigt ansvar for aflæggelse og indsendelse af årsrapporten i henhold til årsregnskabslovens §§ 8-10. Det forhold, at et selskab indgår i et koncernforhold, indebærer derfor naturligvis ikke, at selskabet ikke kan indsende sin årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser.
Det fremgik derimod direkte af dagældende årsregnskabslovs § 77, nr. 2), at ledelsesberetningen skal ”beskrive eventuel usikkerhed ved indregning og måling, så vidt mulig med angivelse af beløb.”
Det fremgår endvidere, at årsrapporterne er færdigbearbejdet så hurtig som mulig efter at koncernens samlede aktiver og passiver har været kendt. Det fremgår således, at ”De skattemæssige byrder er derefter indarbejdet i koncernens regnskabsmateriale, således at årsrapporterne har kunnet udarbejdes på revisionsmæssig behørig vis …”
Styrelsen skal hertil bemærke, at årsrapporterne skal udarbejdes efter bestemmelserne i årsregnskabsloven, og ikke under iagttagelse af ”revisionsmæssig behørig vis”.
Indsendelsesfristerne i årsregnskabslovens § 138 skal således overholdes, og der må i givet fald gives de nødvendige oplysninger i ledelsesberetningen, jf. § 77, nr. 2, ovenfor.
…
Styrelsen må efter en gennemgang af sagerne på alle selskaber konstatere, at styrelsen ikke skriftligt er blevet gjort bekendt med koncernens problemer med regnskabsaflæggelsen. Der er heller ikke gjort notater fra telefonsamtaler på nogle af sagerne.
Det kan oplyses, at styrelsen generelt ved telefonhenvendelser vedrørende selskaber, der er opløsningsmodne, oplyser datoen for, hvornår styrelsen oversender opløsningsmodne selskaber til skifteretten. Styrelsens medarbejdere kan ikke i den forbindelse telefonisk fritage for afgifter. Det fremgår således tydeligt af påkravsbrevet af 6. december 2006, at der vil blive pålagt afgifter, hvis årsrapporten modtages efter den 16. december 2006.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at styrelsen trækker anmodningen om tvangsopløsning tilbage, da der muligvis kan have foreligget en misforståelse om, hvad der er oplyst som dato for oversendelse.
Styrelsens konklusion
Klager har ikke godtgjort, at forsinkelsen af årsrapporterne i ovennævnte selskaber skyldes ”ganske upåregnelige forhold”.
Klager har alene fremført en række forklaringer…”
I skrivelse af 23. september 2006 har registreret revisor A yderligere anført:
”…
Styrelsen bemærker, at årsrapporten skal udarbejdes efter bestemmelserne i årsregnskabsloven og ikke under iagttagelse af ”revisionsmæssig behørig vis”.
Tja!! Hvad skal man sige til det?
Jeg har valgt at betragte bemærkningen som et udslag af momentan bureaukratisk ordkløveri, idet essensen er nøjagtig den samme.
…
Vi skal til Styrelsens bemærkning om ”selvstændig juridisk enhed” bemærke, at der i denne sag er tale om den samme ledelse i selskaberne.
Det er vores opfattelse, at de årsrapporter der sendes til Styrelsen skal vise et retvisende billede, således at brugerne af Styrelsens tjenester får et rimeligt analyse-/beslutningsgrundlag.
Det kan ikke nytte, at Styrelsen modtager årsrapporter der i overvejende grad indeholder bemærkninger fra ledelsen om mangler.
Denne indstilling fra Styrelsens side foranlediger mig til at tro, at Styrelsen hænger sig mere i § ‘erne om indsendelse end om årsrapporternes reelle indhold.
Ledelsen er under den løbende kontakt med Styrelsens medarbejdere blevet opfordret til,
”indsend bare et stykke papir med nogen tal og en underskrift så stempler vi det som indgået”.
Så er det jeg spørger mig selv,
Hvad kan man bruge den opfordring til?
Svaret må efter min mening være
Ingenting
Opfordringen understøtter dog den ovennævnte bemærkning om Styrelsens hang til en indædt § -overholdelse, og i dette tilfælde, en overholdelse der ville have medført ukorrekte årsrapporter.
Såfremt Styrelsen er villig til at acceptere et næsten vilkårligt stykke papir for at overholde indsendelsesfristerne, kan jeg kun betragte dette som papirnusseri.
…
Styrelsen anfører at der ikke er gjort notater om telefonsamtaler på sagerne.
Dette er naturligvis meget beklageligt, men ændrer under ingen omstændigheder det faktum at Styrelsen har været løbende orienteret om problemerne med indsendelsen af årsrapporterne.
Hvorvidt Styrelsens fysiske medarbejdere telefonisk kan fritage afgifter eller give ”henstand” med indsendelse af årsrapporter er i denne sag uinteressant, idet henstanden er givet af de implicerede medarbejdere.
Styrelsen benægter jo heller ikke at der er foretaget telefonsamtaler i sagen, kun at der ikke kan findes notater.
Der anføres enddog fra Styrelsens side, at der muligvis kan foreligge en misforståelse om de, til klienten, meddelte oplysninger.
…”
I skrivelse af 27. oktober 2006 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemærket:
”…
Styrelsen fastholder i sin helhed udtalelsen af 8. august 2006 og skal alene supplerende bemærke, at årsregnskabslovens indsendelsesfrister er fastsat ud fra regnskabsbrugers interesser. Ved vedtagelsen af den nye årsregnskabslov [ Lov nr. 448 af 7. juni 2001] blev indsendelsesfristerne således skærpet, idet fristen blev forkortet fra 6 måneder til 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Af lovbemærkningerne til § 138 fremgår, at
”Af hensyn til årsrapporternes aktualitet foreslås det, at denne frist nedsættes til 5 måneder efter regnskabsårets afslutning (for børsnoterede og statslige aktieselskaber dog 4 måneder). For aktie- og anpartsselskaber indebærer dette næppe nogen nævneværdig forkortelse af den periode, man har til at udarbejde årsrapport, da det følger af henholdsvis aktieselskabslovens § 69 og anpartsselskabslovens § 29, at årsregnskab m.v. skal godkendes på selskabets generalforsamling senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Som hidtil foreslås der en kortere indsendelsesfrist for børsnoterede og statslige aktieselskaber, da offentligheden har en særlig interesse i hurtigt at kunne få adgang til oplysninger om disse selskabers økonomiske forhold. Regnskabsrådet har tilsluttet sig skærpelsen af indsendelsesfristen.”
Loven indeholder ikke mulighed for at dispensere fra indsendelsesfristerne, medmindre selskabet er under betalingsstandsning efter konkursloven, har indledt akkordforhandlinger i henhold til konkursloven eller genoptages efter været under konkursbehandling, jf. §§ 140 og 141 i årsregnskabsloven.
…”
Ankenævnet udtaler:
Usikkerhed omkring opgørelsen af regnskabsposter er forhold, der i givet fald skal gives oplysning om i ledelsesberetningen, jf. årsregnskabslovens § 77, nr. 2, og findes ikke at kunne anses for sådanne særlige omstændigheder, som efter årsregnskabslovens § 152, stk. 1, kan danne grundlag for hel eller delvis eftergivelse af pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af årsrapporter.
Da der efter ankenævnets opfattelse ikke i øvrigt er anført sådanne særlige omstændigheder, tiltræder ankenævnet derfor de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelser af 3. marts og 24. marts 2006 pålagte afgifter.