Erhvervsankenævnet - 2006-0006790 - aktieoverdragelse anset som intern overdragelse i en gruppe med samarbejde om bestemmende indflydelse over selskaber; derfor ikke tilbudspligt

Kendelse af 15. januar 2008 (J.nr. 2006-0006790).
Aktieoverdragelse anset som intern overdragelse i en gruppe med samarbejde om bestemmende indflydelse over selskaber; derfor ikke tilbudspligt.
Værdipapirhandelslovens § 31.
(Lise Høgh, Anders Hjulmand, Niels Bolt Jørgensen, Cato Baldvinsson og Jan Uffe Rasmussen)

Ved skrivelse af 1. juni 2006 har advokat A på vegne af K klaget over Københavns Fondsbørs’ afgørelse af 4. maj 2006, hvorefter en overdragelse af nom. kr. 6.683.562 unoterede A-aktier i marts 2005 i selskabet B A/S ikke udløser tilbudspligt i medfør af værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1.

Sagens omstændigheder:

I afgørelse af 4. maj 2006 fra Københavns Fondsbørs hedder det:

”…
Interessentskabet C I/S besidder hele A-aktiekapitalen i B A/S. A-aktiekapitalen er ikke noteret på Københavns Fondsbørs, og C I/S besidder 73% af aktiekapitalen i B A/S.

Der har oprindeligt været tre aktionærgrupper, der udgjorde interessentskabet C I/S. Disse tre aktionærgrupper var D, der besad 37,55% af A-aktierne, E, der besad 34,60% af A-aktierne og F, der besad 27,85% af aktierne. Ingen af disse tre grupper besad en absolut majoritet.

Københavns Fondsbørs tilkendegav i efteråret 2004 hvorvidt en af gruppen påtænkt erhvervelse af yderligere interessentskabsandele gennem et køb af Fs interessentskabsandele ville udløse tilbudspligt efter bestemmelsen i værdipapirhandelslovens § 31. D redegjorde i denne sammenhæng for, at beslutninger i C I/S om bl.a. bestyrelsesvalg i det børsnoterede aktieselskab, blev truffet i enighed uden afstemning.

Overdragelsen fandt sted den 2. marts 2005 og i forbindelse med Fs salg af aktier til D udnyttede E sin forkøbsret, hvorefter D besidder 52,05% og E besidder 47,95% af såvel interessentskabet som af A-aktiekapitalen i B A/S.

Det fremgår af Deres henvendelse, at der opstod uenighed om visse forhold mellem E og D. Uenigheden udløste en voldgiftssag mellem de to A-aktionærgrupper, der blev afgjort med en voldgiftskendelse afsagt den 11. januar 2006.

Københavns Fondsbørs har ved udtalelse af 5. november 2004 givet udtryk for, at det er Fondsbørsens opfattelse, at interessenterne i C I/S, efter de dengang forelagte oplysninger, var at anse som én aktionær i værdipapirhandelslovens § 31’s forstand, idet Københavns Fondsbørs særligt lagde vægt på:

      at der siden børsnoteringen af B A/S i 1985 har eksisteret aftaler mellem interessenterne i C I/S om blandt andet stemmeafgivning og forkøbsret,

      at dette er gengivet i børsprospektet og årsregnskaber for B A/S, hvor interessenterne i C I/S er beskrevet som en samlet enhed via interessentskabet,

      at interessenterne i C I/S ifølge interessentskabskontrakten er forpligtet til at optræde som en enhed over for B A/S vedrørende generalforsamlingsbeslutninger, og

      at interessenterne i C I/S siden selskabets børsintroduktion i praksis har stemt, handlet og udadtil optrådt som én aktionær i relation til deres ejerandele i B A/S.

Idet interessenterne i C I/S vurderedes at være én aktionær i § 31’s forstand inden den påtænkte overdragelse, blev overdragelsen anset som en intern overdragelse i en aktionærgruppe. Denne overdragelse medførte ikke et skift i kontrollen over B A/S, idet det forsat var C I/S, der havde kontrollen over B A/S.

Det var således Københavns Fondsbørs´ opfattelse på det foreliggende grundlag, at en overdragelse af Fs andele i C I/S til D ikke udløste tilbudspligt efter værdipapirhandelslovens § 31. Det var Fondsbørsens vurdering, at interessentskabet var at betragte som én aktionær i værdipapirhandelslovens § 31’s forstand, og det var fortsat efter overdragelsen hovedaktionæren C I/S, der havde den kontrollerende aktiepost i det børsnoterede selskab B A/S.

Det er fortsat Københavns Fondsbørs opfattelse, at interessentskabet er at betragte som én aktionær i værdipapirhandelslovens § 31’s forstand, og dette ændres ikke ved det forhold, at der kan være uenigheder interessenterne imellem. Udfaldet af voldgiftskendelsen afsagt onsdag den 11. januar 2006 og det i Deres brev fremsatte, ændrer efter Københavns Fondsbørs opfattelse ikke herpå.

Københavns Fondsbørs må fortsat lægge vægt på, at interessenterne i interessentskabet i 1995 har indgået en aktionæroverenskomst, hvorefter interessenterne i interessentskabet er forpligtet til at optræde som en enhed over for B A/S. Interessentskabet har udadtil repræsenteret sig og kommunikeret som én aktionær. Interessentskabet er derfor efter Fondsbørsens opfattelse fortsat at betragte som én aktionær i værdipapirhandelslovens § 31’s forstand, og der er derfor ikke efter Fondsbørsens opfattelse sket en overdragelse, der medfører tilbudspligt efter værdipapirhandelslovens § 31.
…”

I klageskrivelsen af 1. juni 2006 har advokat A anført:

”…
Fonden er aktionær i selskabet B A/S, hvis B-aktiekapital, nom. ca. kr. 92.000.000,-, er optaget til notering på fondsbørsen.

A-aktiekapitalen, nom. kr. 24.000.000,- er ikke noteret og ejes af Fonden med 47,9532209% sammen med andre hovedaktionærer gennem C I/S.

Interessentskabet daterer sig tilbage til den 25. november 1966, hvor den første aftale mellem de daværende familieindehavere, af det der nu er aktieselskabets virksomhed, blev indgået i forbindelse med stiftelsen af Æ A/S, det nuværende B A/S.

Aftaleparterne omfattede G, enke efter stifteren af virksomheden, H, samt medlemmer af de 3 grene af familien der udgjordes af ægtefællernes børn. Udover G omfattede aftalen Gs og Hs to døtre, I og J, svigerdatteren L, som var enke efter ægteparrets tidligt afdøde søn, samt børnebørnene på Ls side, M og N.

Interessentskabet har siden oprettelsen omfattet repræsentanter for hver af de 3 grene af familien, der hver især i interessentskabskontraktens § 16 er benævnt ”grupper”, uanset hvor mange eller få medlemmer den pågældende gren udgjordes af. Grupperne er således benævnt ”D”, ”E” og ”F” efter deres respektive tilknytningsforhold. Siden Gs død og frem til marts 2005 har de tre grupper besiddet henholdsvis 37,5527400%, 34,5991600% og 27,8481000% af interessentskabet og samme andel af A-aktiekapitalen.

Fordelingen af ejerskabet og bestemmelserne i interessentskabskontrakten om stemmeafgivning indebar, at ingen af interessenterne, eller grupperne, hver for sig havde fuldstændig majoritet. Den dominerende indflydelse over selskabet fulgte af de 3 gruppers fællesskab.

Ved børsintroduktionen i 1985, hvor selskabets B-aktiekapital blev optaget til notering på Fondsbørsen, blev det i børsprospektet … om ejerforholdene oplyst, at I, J og O, M, P, Q og L tilsammen ejede den samlede A-aktiekapital, der på daværende tidspunkt udgjorde kr. 20.000.000,-. Det anførtes videre, vedrørende forekomsten af en aktionæroverenskomst:

”Der forefindes aktionæroverenskomst, som alene omfatter stemmeretsbestemmelser og forkøbsretsregler for indehavere af A-aktier” (Understreget her.)

mens det om forholdet mellem A-aktionærerne under punktet ”Interessentskabskontrakt” blev oplyst:

”H+H I/S, hvis interessenter er ovennævnte aktionærer, ejer kr. 20.000.000 A-aktier og kr. 35.000.000 B-aktier, som ikke for tiden kan sælges isoleret, men alene via et salg af en andel af interessentskabet.” (Understreget her.)

Efterfølgende er i selskabets årsregnskaber bl.a. oplyst følgende, som det eksempelvis fremgår af årsregnskabet for 2000, …:

”Følgende aktionærer besad pr. 1. marts 2001 mindst 5% af aktiekapitalen eller mindst 5% af stemmerettighederne:

I *)
K v/advokat A *)
Arkitekt M.A.A. R *)
L *)
Direktør S *)
P *)
T
U
V
B A/S
*) Indgår i C I/S”. (Understreget her.)

Angivelsen er en videreførelse af princippet fra det første årsregnskab efter børsintroduktionen …, hvor det blev oplyst, at såvel I som J og O som aktionærer ejede mindst 10% af selskabskapitalen.

Ved en henvendelse til Københavns Fondsbørs, dateret den 17. august 2004, modtaget af Fondsbørsen den 1. oktober 2004 …, forespurgte advokat X, på vegne D, om en af gruppen påtænkt erhvervelse af A-aktierne fra F ville udløse en indløsningsforpligtelse efter Værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1.

Advokat X oplyste i denne forbindelse, …, bl.a.:

”At en overdragelse af interessentskabsandele mellem de enkelte interessenter i det hele er reguleret af den interessentskabsaftale, der er indgået mellem familiens medlemmer, og der er således ikke i forbindelse hermed påtænkt, at der ved overdragelsen vil ske en overførsel af kontrol over virksomheden til personer uden for familiens kreds.
At efterkommere af B A/S´ stiftere – D, F og K – via C I/S har besiddet flertallet af stemmerettighederne i selskabet siden børsintroduktionen i 1985, og at det også vil være tilfældet efter gennemførelsen af den påtænkte transaktion.
At D, F og K via C I/S siden selskabets børsintroduktion i praksis har stemt, handlet og udadtil optrådt som én aktionær i relation til deres ejerandele i B A/S. Dette understøttes af interessentskabskontrakten, hvoraf det fremgår, at der interessentskabsdeltagerne indbyrdes er aftaler om blandt andet forkøbsret, stemmeret, valg af bestyrelsesmedlemmer og revision i B A/S, samt af børsprospektet og årsrapporter for B A/S”. (Understreget her.)

Der blev ikke fremsendt nogen orientering til E (i det flg. Fonden) om hverken Ds henvendelse til Fondsbørsen eller om den påtænkte aktieoverdragelse. Fonden blev således heller ikke orienteret om advokat Xs skrivelse til Fondsbørsen af 3. november 2004 … , hvori det specifikt … anføres:

”Som jeg nævnte for Dem telefonisk foregår beslutningsprocessen i interessentskabet i overensstemmelse med en mere dansk tradition, hvor parterne meget vel kan have forskellige udgangspunkter for drøftelsen, men at man herefter søger en konsensus, således at beslutninger træffes i enstemmighed uden afstemning”. (Understreget her.)

Fondsbørsen meddelte herefter i skrivelse til advokat X af 5. november 2004, … at:

”De har oplyst, at der i praksis altid har været enighed om alle dispositioner vedrørende interessentskabet. Som dokumentation herfor har De fremsendt udskrifter af interessentskabets protokoller de sidste tre år. Det fremgår heraf, at der ikke har været afholdt afstemninger om dagsordenspunkter i denne periode.”

Om valget af medlemmerne til aktieselskabets bestyrelse har Fondsbørsen, … anført:

”Beslutninger på interessentskabsmødet træffes ved almindelig majoritet. Hver interessentgruppe har dog ret til at udpege to medlemmer til bestyrelsen i B A/S, mens det syvende bestyrelsesmedlem er udpeget i fællesskab. De har oplyst, at der i praksis altid har været enighed om alle dispositioner vedrørende interessentskabet.” (Understreget her.)

Der er på denne baggrund ikke tvivl om, at Fondsbørsen ved afgørelsen har lagt vægt på, at der var enighed mellem interessenterne om udpegningen af medlemmerne til bestyrelsen, udover de 2 medlemmer hver af de 3 grupper havde ret til at udpege.

Fondsbørsen tilkendegav i skrivelsen af 5. november 2004 …, at det var Fondsbørsens opfattelse, at interessenterne i C I/S måtte vurderes som værende én aktionær i § 31´s forstand. Aktieoverdragelsen opfattedes af Fondsbørsen herefter som en intern overdragelse i en aktionærgruppe, som ikke medfører et skift i kontrollen over B A/S, idet kontrollen fortsat anses for at være hos C I/S, således at der ikke udløses en indløsningsforpligtelse efter Værdipapirhandelslovens § 31.

Fondsbørsens tilkendegivelse blev afgivet på et tidspunkt, hvor Fonden stadig var holdt i fuldstændig uvidenhed om henvendelsen fra D til Fondsbørsen. Hverken D eller Fondsbørsen havde i tidsrummet fra august 2004 (det vil sige i omtrent 3 måneder) inddraget Fonden, og ej heller C I/S ved dennes forretningsfører, advokat Y. D fik således en henvendelse om et anliggende for C I/S behandlet af Fondsbørsen, uden at bringe spørgsmålet op i dette interessentskab og uden at orientere alle de øvrige tilbageværende storaktionærer.

Efter advokat X havde modtaget Fondsbørsens tilkendegivelse, fremsendte han i skrivelse af 16. november 2004 meddelelse til Fonden om Fondsbørsens udtalelse og om at D ønskede at erhverve Fs interessentskabsandele.

Fonden udnyttede herefter sin forkøbsret efter interessentskabskontrakten. C I/S består, fra tidspunktet hvor handlen med Fs salg af gruppens aktier blev endeligt gennemført i marts 2005, alene af de to grupper, D og Fonden. Ejerforholdet er 52,0467791% for D og 47,9532209% for Fonden.

Fonden modtog sammen med advokat Xs skrivelse af 16. november 2004 en kopi af Fondsbørsens skrivelse af 5. november 2004 til advokat X …. Fonden kunne konstatere sin enighed i Ds oplysning om, at beslutningsprocessen i interessentskabet var således, at valg blev truffet i enstemmighed uden afstemning. Det var derfor stridende mod dette, da Fonden modtog advokat Xs skrivelse af 9. marts 2005 …, hvormed fulgte udkast til en fondsbørsmeddelelse, der aldrig blev afsendt, …, og hvor der nu, modsat, meddeles Fonden følgende:

”Selskabets bestyrelse består i henhold til selskabets vedtægter af 6-9 medlemmer. Som anført i Ks meddelelse til Københavns Fondsbørs udpeges 6 medlemmer af selskabets bestyrelse af de respektiver grupper i interessentskabet.

Herudover udpeges eventuelt yderligere medlemmer af selskabets bestyrelse af interessentskabet ved simpelt flertal blandt interessenterne (efter vægt), hvilket indebærer, at D afgør, hvilke yderligere bestyrelsesmedlemmer, der skal udpeges til selskabets bestyrelse.” (Understreget her.)

samt:

”Beslutning om hvorledes C I/S afgiver sine stemmer træffes på et interessentskabsmøde, hvor beslutning om interessentskabets dispositioner som udgangspunkt træffes ved simpel stemmeflerhed efter vægt. Da D er indehavere af absolut majoritet i interessentskabet indebærer dette, at Ds stemme vil være bestemmende i forhold til, hvorledes C I/S afgiver sine stemmer på de til interessentskabet hørende A-aktier på Selskabets generalforsamling”. (Understreget her.)

Der har efterfølgende været ført en voldgiftssag mellem D og Fonden om netop adgangen til at udpege medlemmerne af aktieselskabets bestyrelsen. Fonden fik ikke medhold i, at den af advokat X overfor Fondsbørsen beskrevne konsensusordning var juridisk bindende, og konsekvensen heraf er, at bestyrelsen herefter, ved simpelt flertal blandt A-aktionærerne, kan kræves udpeget på følgende måde:

D:                3 + 3=6
E:                 3 + 0=3

Dette er en markant fravigelse af den af advokat X beskrevne konsensusordning, der havde været 2 + 2 + 2 + konsensus om de yderligere op til 3 medlemmer, idet hver af de 3 grupper udpegede 2 medlemmer af bestyrelsen, mens det 7. og 8. og eventuelt 9. medlem udpegedes i enighed mellem grupperne. Typisk har der været et 7. medlem som formand og eventuelt et 8. som næstformand. Som led i en interimaftale udpegedes i 2005 for første gang et 9. medlem.

D har efterfølgende afvist enhver af Fondens bestræbelser på ved en ny aftale at vende tilbage til det konsensusprincip for valget af overtallige bestyrelsesmedlemmer i selskabet, som D selv havde beskrevet overfor Fondsbørsen.

…

Begrebet én aktionær må efter Fondsbørsens vurdering forstås som omfattende enten én enkelt fysisk eller juridisk person eller en gruppe af to eller flere aktionærer, der gennem juridisk bindende erklæringer er under en forpligtelse til altid at optræde som én aktionær i alle selskabets anliggender, hvorved stemmekraften i selskabet på denne måde forenes.

Afgørelsen fra Københavns Fondsbørs bygger på et fejlagtigt grundlag, når det anføres, at der ved overdragelsen ikke er sket et skift i kontrollen over B A/S, idet kontrollen af Fondsbørsen fortsat menes at ligge hos C I/S. Københavns Fondsbørs overser herved tilsyneladende det forhold, at kontrollen er overgået fra C I/S til reelt at ligge hos D, i hvert fald for så vidt angår retten til at udnævne eller afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer, jfr. Værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1, nr. 2. At D udøver sine majoritetsbeføjelser gennem C I/S må være uden betydning. C I/S bliver fremover alene den formelle ramme for beslutninger, der reelt træffes i et andet regi, nemlig mellem Ds medlemmer.

Når Fondsbørsen har anført, at der ikke udløses en indløsningsforpligtelse efter Værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1, fordi interessentskabet anses som én aktionær, sker dette, som anført af Erik Werlauff i UfR B, 2000, pag. 602 f, på baggrund af en praksis, der er uden sikker hjemmel i hverken Værdipapirhandelsloven eller den hertil knyttede Bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999, der var gældende på tidspunktet for aktieoverdragelsen. De af Erik Werlauff anførte betragtninger, om hensigtsmæssigheden af den af Fondsbørsen førte praksis, er alene af retspolitisk karakter, i forhold til hvorledes man kunne ønske en fremtidig regelfastsættelse på området ville blive og ændrer ikke ved de juridiske problemer, der følger af den manglende hjemmel.

Det bemærkes, at Fondsbørsen, hverken efter loven eller efter bekendtgørelsen har nogen dispensationsbeføjelse og at adgangen til at dispensere alene ligger hos Finanstilsynet. Finanstilsynet ses ikke at have dispenseret fra tilbudspligten efter Værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1, i den konkrete sag.

Efter de kriterier Fondsbørsen har oplyst at lægge vægt på, må det kunne lægges til grund, at Fondsbørsen selv opfatter situationen således, at en betingelse for, at Fondsbørsen kan anse en handel for undtaget fra tilbudspligten, er, at der er tale om en handel mellem samarbejdende aktionærer, hvor samarbejdet er så fast, at aktionærerne, såvel internt som eksternt, optræder som en samlet enhed. Der er således tale om, at Fondsbørsen ønsker at anse en flerhed af forskellige aktionærer, som deler en bestemmende indflydelse, som én aktionær.

Aspektet om flere forskellige aktionærer som én aktionær er en følge af, at det i Bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999 § 1, stk. 5 er anført, at en erhverver kan være a) en fysisk person, b) en juridisk person samt c) flere af disse, der samarbejder om at opnå en bestemmende indflydelse over et selskab. Dette er en udvidelse af erhververbegrebet i forhold til bestemmelsen i Værdipapirhandelslovens § 31.
…
Som det anføres af Erik Werlauff i UfR B, 2000, pag. 602: ”I ministerens bemærkninger til lovforslaget ad § 31 hedder det således blot, at ”… erhververen … både kan være en fysisk og juridisk person””.

Som det yderligere anføres af Erik Werlauff i UfR B, 2000, pag. 602 ff., er der ikke alene væsentlige hjemmelsmæssige problemer i forhold til den udvidelse af erhververbegrebet, der er sket ved bekendtgørelsen, men også væsentlige problemer i forhold til afgrænsningen af, hvornår og hvor længe flere fysiske og/eller juridiske personer skal betragtes under ét.

De afgrænsningsmæssige problemer har ført til, at Fondsbørsen har forsøgt at undgå en successiv udløsning af tilbudspligt, ved at lade begrebet én aktionær omfatte flere aktionærer, der gennem aftaler samarbejder om indflydelsen i et selskab, således at handler mellem disse aktionærer ikke udløser tilbudspligt. Fondsbørsens synspunkt synes at være, at en successiv tilbudspligt ikke vil være rimelig og derfor skal undgås, men der er ikke taget stilling til, om senere ændringer i aftalegrundlaget vil kunne udløse en tilbudspligt, og hvilke ændringer der i så fald skal være tale om.

Problemstillingen er imidlertid en anden i denne sag, hvor der er tale om ophør af et samarbejde. Hvor man muligvis tidligere kunne have anset de 3 grupper for at indgå i et samarbejde om at dele en bestemmende indflydelse, i form af muligheden for at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i aktieselskabets bestyrelse, er der nu ikke længere tale om noget samarbejde, idet D alene er i stand til at udpege flertallet af bestyrelsen, jfr. nu navnlig Voldgiftskendelsen af 11. januar 2006. Der finder således ikke længere noget samarbejde sted mellem grupperne, som tilfældet var tidligere.

Følger man Fondsbørsens tankegang om at anse C I/S som én aktionær, er det imidlertid ligeledes klart, at en tilbudspligt efter Værdipapirhandelslovens § 31 også må være udløst, idet D må betragtes som én aktionær, der samarbejder om en bestemmende indflydelse, og kontrollen således er skiftet fra C I/S til D.

Under de konkrete omstændigheder i denne sag er det evident, at der ved aktieoverdragelsen er sket et reelt skift i kontrollen over selskabet. Når man tager i betragtning, at interessentskabet besad hele den bestemmende indflydelse i selskabet forud for børsnoteringen, og der således aldrig tidligere har været udløst en indløsningsforpligtelse efter Værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1, vil det være i strid med førnævnte bestemmelse, såfremt der ikke nu udløses en tilbudspligt, hvor kontrollen vedrørende udpegningen af flertallet af selskabets bestyrelsesmedlemmer definitivt er overgået fra interessentskabet til D. Dette gælder i særlig grad, når man vurderer situationen på baggrund af de tilkendegivelser, der er fremkommet i børsprospektet.

Det er en følge af Fondsbørsens afgørelse, at Fondsbørsen tillægger interessentskabet en retssubjektivitet, som der hverken i juridisk teori eller retspraksis er belæg for. Når man ser på indholdet af interessentskabskontrakten mellem hovedaktionærerne, som alene vedrører ejerskabet til aktierne, er det klart, at der i juridisk forstand er tale om et sameje og ikke et interessentskab. Som det anføres af W. E. von Eyben i Formuerettigheder, 6. udgave, Akademisk Forlag, 1979, pag. 137:

”I et sådant tilfælde, hvor der foreligger et sameje, men intet driftsfællesskab, kan man give et rammende udtryk for det retlige forhold ved at sige, at der vel foreligger et sameje, men ikke noget interessentskab.”

Der må herved lægges vægt på, at interessenternes andele af A-aktiekapitalen er fastlagt som de på forhånd givne andele og at oplysningerne, bl.a. i børsprospektet og i regnskabet for 2000 … om de enkelte interessenters navne, fremstår som oplysninger om de enkelte aktionærer.

Der er et fælles ejerskab til A-aktiekapitalen, men der er ingen fælles forpligtelser af driftsmæssig art overfor tredjemand. Interessentskabet har ingen anden aktivitet end fællesskabet om besiddelsen af A-aktierne, jfr. interessentskabskontraktens § 2, stk. 2, som anført nedenfor.

De særlige karakteristika ved interessentskaber er, som anført af Erik Hørlyck i Interessentskaber og konsortier, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1996, pag. 19 f., med yderligere henvisninger til Gomard og von Eyben, at interessentskaber driver en erhvervsvirksomhed.

Et sameje derimod kan, som det bl.a. anføres af Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen i Selskabsformerne – lærebog i selskabsret, 4.udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2002, pag. 31, fastlægges: ”…som det forhold, at flere ejer et eller flere formuegoder i fællesskab, uden at der foreligger et driftsfællesskab, der række ud over det interne forhold mellem samejerne …”. Den afgørende forskel fremhæves at være, at interessentskabet sigter på at drive en egentlig erhvervsmæssig virksomhed og denne betragtning er på linie med Erik Werlauff, Selskabsret, 4. udg., Thomson, pag. 44, der anfører, at: ”Et interessentskab kan traditionelt defineres som en erhvervsvirksomhed, der ejes og drives af en flerhed af fysiske og/eller juridiske personer”.

Hvilket navn (eventuelt ”I/S” eller ingen betegnelse) parterne selv benytter som betegnelse for fællesskabet er ikke afgørende, da der ikke er nogen offentlig tilsikring af, at et samvirke, der betegner sig som et interessentskab, rent faktisk også er et interessentskab i juridisk forstand, i modsætning til eksempelvis anpartsselskaber som legitimeres gennem registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Herudover fremhæver Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, pag. 32, at: ”Ved samejet står den enkelte deltager derimod direkte som medejer af fællesskabets enkelte aktiver/aktiv, der således ejes af samejerne i et forhold, der svarer til deres samejebrøker.” Dette stemmer nøje overens med det forhold, at man bl.a. i årsregnskaberne for B A/S, jfr. ovenfor, har angivet de enkelte deltagere i interessentskabet som hovedaktionærer.

At der alene er tale om et fællesskab, som gennem A-aktiebesiddelsen består af et fælles ejerskab til aktieselskabet H+H International, og dermed alene om et sameje, tilkendegives tydeligt ved, at det i interessentskabskontrakten udtrykkeligt er angivet, at ejerskabet er gennem interessentskabet. Der er ved interessentskabskontraktens udformning lagt vægt på den direkte tilknytning mellem de deltagende parter og A-aktierne i selskabet.

Af interessentskabskontrakten for C I/S § 1 … fremgår således, at:

”Interessenterne har i en årrække ejet en væsentlig del af aktiekapitalen i Z A/S (tidligere Æ A/S) – i det følgende kaldet Aktieselskabet – fortrinsvis gennem interessentskabet C I/S. Efter successiv udlodning til Interessenterne af Interessentskabets beholdning af B-aktier ejer Interessentskabet alene A-aktier i Aktieselskabet, i alt nom. 24 mio. kr. svarende til hele Aktieselskabets A-aktiekapital.” (Understreget her.)

Af interessentskabskontraktens § 2, stk. 2, fremgår:

”Interessentskabets formål er at besidde A-aktier i Aktieselskabet”. (Understreget her.)

Af interessentskabskontraktens § 20 om Kautionsforpligtelser fremgår:

”Ingen af Interessenterne er berettiget til af Interessentskabets midler at gøre udlån af penge eller penges værdi, ligesom ingen kan forpligte Interessentskabet som kautionist og ej heller for at gøre andre en tjeneste i Interessentskabets navn udstede, trassere, acceptere, endossere eller overhovedet påskrive veksler, gældsbrev eller lignende”.

mens det af § 21 om Eksekutionsforbud fremgår:

”De Interessenterne tilhørende andele i Interessentskabet kan ikke være genstand for arrest, beslag eller eksekution for nogen af den pågældende Interessent kontraheret eller pådraget fællesskabet uvedkommende gæld”.

Det fremgår således tydeligt af Interessentskabskontrakten …, at der ikke er tale om et egentligt interessentskab med erhvervsdrift som formål. Der er alene tale om et sameje. At reguleringen af det fælles ejerskab til A-aktierne sker gennem hvad man benævner et interessentskab, bevirker ikke, at der er tale om et interessentskab med selvstændig retssubjektivitet, idet der ikke er nogen erhvervsvirksomhed, som kan begrunde, at der skulle være tale om et interessentskab. Ifølge fast opfattelse i den juridiske teori og retspraksis er dette afgørende.

Det forhold, at der reelt, og dermed i juridisk forstand, er tale om et sameje, og ikke reelt et interessentskab, har betydning for bedømmelsen af, hvorvidt parterne kan anses som én aktionær. Netop fordi der er tale om et sameje, er det helt åbenbart, at der med aktieoverdragelsen fra F til D og Fonden sker et reelt skift i indflydelsen, som må udløse tilbudspligt efter Værdipapirhandelslovens § 31. Hvor indflydelsen over selskabet tidligere var en følge af samarbejdet mellem samejerne, er samejet nu vedrørende udpegningen kun en formel ramme, idet indflydelsen f.s.v.a. retten til at udpege flertallet af selskabets bestyrelsesmedlemmer ligger hos D. Der sker således et skift fra en flerhed af samejere til en enkelt gruppe blandt disse for så vidt angår udpegningsretten, jfr. Voldgiftskendelsen af 11. januar 2006.

Sammenfattende er det Fondens opfattelse at der ikke i Værdipapirhandelslovens § 31 er fornøden hjemmel for Fondsbørsens afgørelse og at afgørelsen ikke tager højde for, at der, netop fordi der reelt er tale om et sameje mellem flere aktionærer, og ikke om et egentligt interessentskab, sker et sådant skift i, hvem der har retten til at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i aktieselskabet, at der nu må udløses tilbudspligt efter lovens § 31.
…”

Erhvervsankenævnet har den 31. juli 2006 imødekommet en anmodning fra advokat X og tilladt, at R, S og Å ApS som interessenter i C I/S indtræder i sagen, jf. § 5, i lov om Erhvervsankenævnet.

I anledning af klagen har Københavns Fondsbørs i en redegørelse af 28. august 2006 udtalt:

”…
B A/S og C I/S
B A/S har været noteret på Københavns Fondsbørs siden 1985. Af børsprospektet fra 1985 fremgår det, at der forefindes en aktionæroverenskomst, som alene omfatter stemmeretsbestemmelser og forkøbsretsregler for indehavere af A-aktier. Det fremgår endvidere, at H+H I/S ejer kr. 20.000.000 A-aktier og kr. 35.000.000 B-aktier, som ikke på daværende tidspunkt kunne sælges isoleret, men alene via et salg af en andel af interessentskabet.

Det fremgår ligeledes af H+H Internationals årsrapporter fra 2002 og 2003, at A-aktiekapitalen besiddes gennem interessentskabsandele i C I/S og at der eksisterer en overenskomst mellem interessentskabsdeltagerne om bl.a forkøbsret, stemmeret og valg af bestyrelsesmedlemmer.

Det fremgår af … H+H Internationals årsrapport 2005, at den samlede A-aktiekapital ejes af C I/S. Derudover fremgår det af interessentskabskontrakten, at det er interessentskabet der ejer A-aktierne.

Københavns Fondsbørs har forstået det således, at disse forhold i dag alene er reguleret af en interessentskabskontrakt. Interessentskabskontrakten indeholder bestemmelser om blandt andet forkøbsret, stemmeret og valg af bestyrelsesmedlemmer, hvilket der er oplyst om i årsregnskaber. Det nærmere indhold af disse bestemmelser er ikke beskrevet i regnskaberne.

Advokat for D, X, har ligeledes over for Fondsbørsen oplyst, at interessenterne ifølge interessentskabskontrakten er enige om at optræde som en enhed over for B A/S vedrørende valg til selskabets bestyrelse og andre emner, hvorom der tages beslutning på selskabets generalforsamling.

Værdipapirhandelslovens § 31
Af værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1, fremgår, at såfremt en aktiepost i et børsnoteret selskab overdrages direkte eller indirekte, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at erhververen

1.   kommer til at besidde flertallet af stemmerettighederne i selskabet,
2.   får ret til at udnævne og afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer,
3.   får ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt,
4.   på grundlag af aftale med andre aktionærer kommer til at råde over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller
5.   kommer til at kunne udøve bestemmende indflydelse over selskabet og kommer til at besidde mere end en tredjedel af stemmerettighederne.

Det fremgår endvidere af § 1, stk. 5 i Fondsrådets daværende bekendtgørelse om tilbudspligt, at der ved en erhverver i værdipapirhandelslovens § 31’s forstand forstås såvel en fysisk som en juridisk person samt flere af disse, der samarbejder om at opnå bestemmende indflydelse over selskabet. Bestemmelsen er videreført i den seneste bekendtgørelse om overtagelsestilbud nr. 416 af 8. maj 2006 § 2.

Såfremt en gruppe af aktionærer er at betragte som én aktionær i værdipapirhandelslovens forstand, kan de pågældende aktionærer frit overdrage aktier inden for gruppen, uden at dette udløser tilbudspligt.

Ved vurderingen af, om en gruppe aktionærer kan betragtes som én aktionær i værdipapirhandelslovens § 31’s forstand, vil Fondsbørsen ud over eventuelle aktionæroverenskomster tage hensyn til, om der er en samordnet praksis mellem aktionærerne om at udøve bestemmende indflydelse over selskabet, det vil sige, om aktionærerne i praksis har stemt handlet og i øvrigt udadtil optrådt som én aktionær.

For at kunne foretage denne vurdering, vil Fondsbørsen blandt andet anmode om at få oplyst om og i givet fald hvilke relationer, der er mellem de pågældende aktionærer, om og i givet fald hvilke aftaler, der er mellem de pågældende aktionærer, herunder om der er aftaler om fælles stemmeafgivning og forkøbsret. Fondsbørsen vil tillige anmode om at modtage kopier af det pågældende selskabs generalforsamlingsprotokoller for de foregående tre år.

Københavns Fondsbørs’ udtalelse af 5. november 2004
Københavns Fondsbørs har ved telefax af den 1. oktober 2004 (brev dateret 17. august 2004) modtaget en henvendelse fra advokat X, hvori Københavns Fondsbørs anmodes om en udtalelse om fortolkningen af tilbudsreglerne i værdipapirhandelsloven.

Det fremgik af henvendelsen, at en gruppe interessenter i C I/S, der ejede den kontrollerende aktiepost i B A/S, havde til hensigt at købe en anden gruppe interessenter i C I/S ud. Der har oprindeligt været tre aktionærgrupper, der udgjorde interessentskabet C I/S. Disse tre aktionærgrupper var D, der besad 37,55% af A-aktierne, E, der besad 34,60% af A-aktierne og F, der besad 27,85% af aktierne. Ingen af disse tre grupper besad en absolut majoritet.

På baggrund af H+H Internationals børsprospekt fra 1985, samt selskabets årsrapporter, var det Københavns Fondsbørs’ opfattelse, at C I/S var at betragte som én aktionær, da interessentskabet altid udadtil har fremstået som én aktionær. Som dokumentation herfor har Fondsbørsen fået tilsendt interessentskabskontrakten samt referater fra interessentskabsmøderne for en periode på 3 år forud for afgørelsen i november 2004. Det fremgik heraf, at der ikke har været afholdt afstemninger om dagsordenspunkter i denne periode.

Det var Københavns Fondsbørs’ opfattelse, at interessenterne i C I/S efter de forelagte oplysninger måtte anses som én aktionær i værdipapirhandelslovens § 31’s forstand, idet Københavns Fondsbørs særligt lagde vægt på:

      at der siden børsnoteringen af B A/S i 1985 har eksisteret aftaler mellem interessenterne i C I/S om blandt andet stemmeafgivning og forkøbsret,

     at dette er gengivet i børsprospektet og årsregnskaber for B A/S, hvor interessenterne i C I/S er beskrevet som en samlet enhed via interessentskabet,

      at interessenterne i C I/S ifølge interessentskabskontrakten er forpligtet til at optræde som en enhed over for B A/S vedrørende generalforsamlingsbeslutninger, og

      at interessenterne i C I/S siden selskabets børsintroduktion i praksis har stemt, handlet og udadtil optrådt som én aktionær i relation til deres ejerandele i B A/S.

Idet interessenterne i C I/S vurderes at være én aktionær i § 31’s forstand inden den påtænkte overdragelse, vil overdragelsen blive anset som en intern overdragelse i en aktionærgruppe. En sådan overdragelse vil ikke medføre et skift i kontrollen over B A/S, idet det forsat vil være C I/S, der har kontrollen over B A/S.

På det foreliggende grundlag var det således Københavns Fondsbørs’ opfattelse, at en overdragelse af Fs andele i C I/S til Å ikke vil udløse tilbudspligt efter værdipapirhandelslovens § 31. Denne udtalelse blev givet af Københavns Fondsbørs den 5. november 2004.

Københavns Fondsbørs’ afgørelse af 4. maj 2006
Efterfølgende modtog Københavns Fondsbørs den 3. marts 2006 en henvendelse fra K, der anmodede Københavns Fondsbørs om at træffe afgørelse om, hvorvidt der udløses tilbudspligt i B A/S i medfør af værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1 som følge af voldgiftskendelse afsagt den 11. januar 2006.

Situationen var skitseret i henvendelsen og Københavns Fondsbørs fremsendte henvendelsen til advokat for D, X, med anmodning om bemærkninger. X sendte høringssvar til Fondsbørsen den 31. marts 2006 med kopi af voldgiftskendelsen, som ligeledes blev sendt til K. Københavns Fondsbørs modtog ikke yderligere kommentarer fra K efter fremsendelse af Xs brev.

Det fremgik af henvendelsen af 3. marts 2006, at der oprindeligt har været tre aktionærgrupper, der udgjorde interessentskabet C I/S. Disse tre aktionærgrupper var D, der besad 37,55% af A-aktierne, E, der besad 34,60% af A-aktierne og F, der besad 27,85% af aktierne. Ingen af disse tre grupper besad en absolut majoritet.

Overdragelsen af Fs interessentskabsandele fandt sted den 2. marts 2005 og i forbindelse med Fs salg af aktier til D udnyttede E sin forkøbsret, hvorefter D besidder 52,05% og Plum-Gruppen besidder 47,95% af såvel interessentskabet som af A-aktiekapitalen i B A/S. Der opstod efterfølgende uenighed om visse forhold mellem E og D. Uenigheden udløste en voldgiftssag mellem de to A-aktionærgrupper, der blev afgjort med en voldgiftskendelse afsagt den 11. januar 2006.

Københavns Fondsbørs fandt på denne baggrund ikke grundlag for at ændre den holdning, der blev givet udtryk for i Fondsbørsens brev til advokat X den 5. november 2004.

Det var således fortsat Københavns Fondsbørs opfattelse, at interessentskabet er at betragte som én aktionær i værdipapirhandelslovens § 31’s forstand, og dette ændres ikke ved det forhold, at der kan være uenigheder interessenterne imellem. Udfaldet af voldgiftskendelsen afsagt onsdag den 11. januar 2006 og det i As brev fremsatte, ændrede efter Københavns Fondsbørs opfattelse ikke herpå.

Københavns Fondsbørs lagde fortsat vægt på, at interessenterne i interessentskabet i 1995 har indgået en aktionæroverenskomst, hvorefter interessenterne i interessentskabet er forpligtet til at optræde som en enhed over for B A/S. Interessentskabet har udadtil repræsenteret sig og kommunikeret som én aktionær. Interessentskabet er derfor efter Fondsbørsens opfattelse fortsat at betragte som én aktionær i værdipapirhandelslovens § 31’s forstand, og der er derfor ikke efter Fondsbørsens opfattelse sket en overdragelse, der medfører tilbudspligt efter værdipapirhandelslovens § 31.

Supplerende bemærkninger
…

Det er af A anført, at afgørelsen fra Københavns Fondsbørs bygger på et fejlagtigt grundlag. Afgørelsen fra Københavns Fondsbørs bygger på de oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse med sagen samt de oplysninger, der er offentliggjort fra det børsnoterede selskab B A/S.

Københavns Fondsbørs har på baggrund af henvendelsen samt på baggrund af ovennævnte oplysninger truffet afgørelse om, at interessentskabet er at betragte som én aktionær i værdipapirhandelslovens § 31’s forstand, og dette ændres ikke ved det forhold, at der kan være uenigheder interessenterne imellem, jf. afgørelsen af 4. maj 2006. Udfaldet af voldgiftskendelsen afsagt onsdag den 11. januar 2006 og det i Ks brev fremsatte, ændrede efter Københavns Fondsbørs opfattelse heller ikke herpå.

Københavns Fondsbørs har særlig lagt vægt på, at interessenterne i interessentskabet i 1995 har indgået en aktionæroverenskomst, hvorefter interessenterne i interessentskabet er forpligtet til at optræde som en enhed over for B A/S. Ligeledes har Fondsbørsen lagt vægt på, at interessentskabet udadtil har repræsenteret sig og kommunikeret som én aktionær.

Københavns Fondsbørs har ligeledes ved udtalelse af 5. november 2004 givet udtryk for, at det var Fondsbørsens opfattelse, at interessenterne i C I/S, efter de dengang forelagte oplysninger, var at anse som én aktionær i værdipapirhandelslovens § 31’s forstand.

Det er fortsat Københavns Fondsbørs’ opfattelse, at interessentskabet må betragtes som værende én aktionær i værdipapirhandelslovens § 31’s forstand. At der er opstået interne uenigheder interessenterne imellem, kan ikke ændre derpå. Ligeledes ses det ikke at have nogen indflydelse på vurderingen i forhold til § 31, om der i juridisk forstand er tale om et sameje eller et interessentskab eller om dette er et selvstændigt retssubjekt. Dette ses også af, at en aktionær i § 31’s forstand kan være flere, der samarbejder om at opnå bestemmende indflydelse over et selskab.
…”

I skrivelse af 13. oktober 2006 har advokat A yderligere anført:

”…
I skrivelse til Fondsbørsen af 3. november 2004 … redegjorde advokat X for den konsensusordning, der indtil da havde været praktiseret i interessentskabet, hvorefter beslutninger blev truffet i enighed uden afstemning, i overensstemmelse med en mere dansk tradition.

Dette fandt Fondsbørsen anledning til at kommentere, idet Fondsbørsen i skrivelse til advokat X af 5. november 2004 … netop fremhævede, at der af advokat X var fremsendt dokumentation for praktiseringen af den beskrevne konsensusordning.

Herudover anførte Fondsbørsen om valget af bestyrelsesmedlemmer, at hver interessentgruppe havde ret til hver at udpege to medlemmer af bestyrelsen, mens det syvende medlem blev udpeget i fællesskab. Endvidere anførte Fondsbørsen, at advokat X overfor Fondsbørsen havde oplyst, at der i praksis altid har været enighed om alle dispositioner vedrørende interessentskabet.

Disse aspekter findes ikke omtalt i Fondsbørsens skrivelse af 28. august d.å., hvor Fondsbørsen gennemgår hvilke oplysninger, der særligt blev lagt vægt på ved Fondsbørsens afgørelse i sagen.

Der kan imidlertid ikke være tvivl om, at Fondsbørsen ved afgørelsen også må have lagt særlig vægt på, at der var enighed mellem interessenterne om udpegningen af medlemmerne til bestyrelsen, udover de 2 medlemmer hver af de 3 grupper havde ret til at udpege.

Fondsbørsen anførte i skrivelse til advokat X af 5. november 2004 … dels:

”De har oplyst, at der i praksis altid har været enighed om alle dispositioner vedrørende interessentskabet. Som dokumentation herfor har De fremsendt udskrifter af interessentskabets protokoller de sidste tre år. Det fremgår heraf, at der ikke har været afholdt afstemninger om dagsordenspunkter i denne periode.”

og dels:

”Beslutninger på interessentskabsmødet træffes ved almindelig majoritet. Hver interessentgruppe har dog ret til at udpege to medlemmer til bestyrelsen i B A/S, mens det syvende bestyrelsesmedlem er upeget i fællesskab. De har oplyst, at der i praksis altid har været enighed om alle dispositioner vedrørende interessentskabet.” (Understreget her.)

Fonden blev først orienteret om henvendelsen til Fondsbørsen, da fonden sammen med advokat Xs skrivelse af 16. november 2004 modtog en kopi af Fondsbørsens skrivelse af 5. november 2004 til advokat X …. Fonden kunne her konstatere sin enighed i Ds oplysning om, at beslutningsprocessen i interessentskabet var således, at valg blev truffet i enstemmighed uden afstemning.

Fonden udnyttede, bl.a. på baggrund heraf, sin forkøbsret.

Som det fremgår af det med advokat Xs skrivelse af 9. marts 2005 … til fonden, fremsendte udkast til en fondsbørsmeddelelse, der aldrig blev afsendt, …, forlod og bestred D den beskrevne konsensusmodel umiddelbart efter fonden udnyttede sin forkøbsret. D gjorde i dette dokument utvetydigt opmærksom på, at gruppen nu var af den opfattelse, at gruppen er indehaver af absolut majoritet i interessentskabet.

Det er dermed ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold at anføre, at der ved overdragelsen ikke er sket et skift i kontrollen over B A/S.

Kontrollen er, som også tidligere nævnt, reelt overgået fra C I/S til reelt at ligge hos D, i hvert fald for så vidt angår retten til at udnævne eller afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer hvilket er det afgørende aspekt, jfr. bestemmelsen i Værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1, nr. 2.

Det forhold, at D formelt er henvist til at udøve sine majoritetsbeføjelser gennem C I/S ændrer ikke på, at kontrollen er placeret hos D, jfr. voldgiftskendelsen af 12. januar 2006. I tilslutning hertil bemærkes, at det af interessentskabskontrakten fremgår, at ejerskabet til A-aktierne er gennem interessentskabet.

C I/S står tilbage udelukkende som en formel ramme for beslutninger, der reelt træffes i et andet regi, nemlig i D.

Situationen kan sammenlignes med et koncernforhold, hvor interessentskabet indtager samme position som et holdingselskab. A-aktiebesiddelsen er det eneste aktiv i holdingselskabet, og kontrollen over holdingselskabet erhverves nu af en enkelt aktionær, hvilket selvsagt må udløse tilbudspligt.

Der er tidligere redegjort for de afgrænsningsmæssige problemer, der har ført til, at Fondsbørsen forsøger at undgå en successiv udløsning af tilbudspligt, ved at lade begrebet én aktionær omfatte flere aktionærer, der gennem aftaler samarbejder om indflydelsen i et selskab, således at handler mellem disse aktionærer ikke udløser tilbudspligt.

Fondsbørsens praksis er uden sikker hjemmel i hverken Værdipapirhandelsloven eller den hertil knyttede Bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999, der var gældende på tidspunktet for aktieoverdragelsen i denne sag.

Fondsbørsen forholder sig imidlertid ikke til de juridiske problemer, der følger af den manglende hjemmel, og der er ikke nogen nærmere argumentation for, på hvilket juridisk holdbart grundlag Fondsbørsen mener at kunne træffe afgørelse om så væsentlige spørgsmål, som der her er tale om. Tilsyneladende træffes afgørelsen alene efter Fondsbørsens egen regeludvikling, som savner tilstrækkelig fundering i loven.

I Bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999 § 1, stk. 5 er det anført, at en erhverver kan være a) en fysisk person, b) en juridisk person samt c) flere af disse, der samarbejder om at opnå en bestemmende indflydelse over et selskab. Der er ikke redegjort for, hvordan og hvorfor erhververbegrebet i forhold til bestemmelsen i Værdipapirhandelslovens § 31 på denne måde kan udvides.

Udover den manglende hjemmel er der også en række væsentlige afgrænsningsproblemer, f.eks. i forhold til hvor længe flere fysiske og/eller juridiske personer skal betragtes under ét, hvis løsning der heller ikke redegøres nærmere for.

Fondsbørsen har ikke taget stilling til, og har heller ikke kommenteret, om eksempelvis efterfølgende ændringer i aftalegrundlaget vil kunne udløse en tilbudspligt, og hvilke ændringer der i givet fald skal være tale om.

Problemstillingen er en anden i denne sag, hvor der reelt er tale om ophør af et samarbejde. I modsætning til de situationer Fondsbørsen beskriver, er der her ikke tale om en forening af stemmekraft. Tværtimod. Efter reduktionen fra 3 deltagere til alene 2 deltagere i C I/S ophører samarbejdet, idet D alene er i stand til at udpege flertallet af bestyrelsen og tilbudspligt må derfor blive udløst. Der er ikke tale om en successiv udløsning af tilbudspligt, idet der ikke længere finder noget samarbejde sted om den bestemmende indflydelse og det bør her, som tidligere nævnt, særligt tages i betragtning, at der aldrig før har været udløst en indløsningsforpligtelse efter Værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1.

Der er derfor ikke i Værdipapirhandelslovens § 31 fornøden hjemmel for Fondsbørsens afgørelse.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det af interessentskabskontraktens § 10 fremgår, at interessentskabet under visse nærmere angivne betingelser kan opløses, når blot en enkelt interessent forlanger dette. Herefter afløses interessentskabskontrakten af en A-aktionærover-enskomst, hvilket illustrerer, at der ikke er tale om en permanent konstruktion.

Afgørelsen tager således heller ikke højde for, at der, netop fordi der reelt er tale om et sameje mellem flere aktionærer, og ikke om et egentligt interessentskab, sker et sådant skift i, hvem der har retten til at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i aktieselskabet, at der nu må udløses tilbudspligt efter lovens § 31.
…”

Københavns Fondsbørs har ved skrivelse af 13. november 2006 hertil bemærket:

”…

Københavns Fondsbørs fastholder, at det fortsat er Fondsbørsens opfattelse, at interessentskabet må betragtes som én aktionær i værdipapirhandelslovens § 31´s forstand. At der er opstået interne uenigheder interessenterne imellem, kan ikke ændre derpå. Ligeledes ses det ikke at have nogen indflydelse på vurderingen i forhold til § 31, om der i juridisk forstand er tale om sameje eller et interessentskab eller om dette er et selvstændigt retssubjekt. Dette ses også af, at en aktionær i § 31´s forstand kan være flere, der samarbejder om at opnå bestemmende indflydelse over et selskab.
…
Fondsbørsens praksis baserer sig ikke på Fondsbørsens egen regeludvikling, men på en traditionel fortolkning af værdipapirhandelsloven og Bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999 om, at der ved en erhverver i værdipapirhandelslovens § 31’s forstand forstås såvel en fysisk som en juridisk person samt flere af disse, der samarbejder om at opnå bestemmende indflydelse over et børsnoteret selskab.

Tilbudsbekendtgørelsen tager ikke stilling til, hvorvidt der udløses tilbudspligt, hvis flere aktionærer der betragtes som én, efterfølgende handler aktier indbyrdes, så den bestemmende indflydelse koncentreres på én. Fondsbørsen har derfor udviklet praksis på dette område. I sin praksis har Fondsbørsen lagt til grund, at såfremt flere aktionærer betragtes som én, vil der ikke udløses tilbudspligt, hvis disse efterfølgende handler indbyrdes. Denne fortolkning har Fondsbørsen fundet nødvendig for at undgå utilsigtede følger af bekendtgørelsen. Denne opfattelse finder også opbakning i litteraturen.

Det er korrekt, at Fondsbørsen ikke har taget stilling til, om eksempelvis efterfølgende ændringer i aftalegrundlaget vil kunne udløse en tilbudspligt og hvilke ændringer der i givet fald skal være tale om, da dette ikke er fundet relevant i nærværende sag.
…”

I skrivelse af 22. december 2006 har advokat A supplerende bemærket:

”…
Der er ved transaktionen sket et reelt skift i kontrollen over det børsnoterede selskab B A/S.

D har, som det fremgår af [skrivelse af 9. marts 2005 fra advokat X til advokat A], der er citeret såvel i skrivelsen til Københavns Fondsbørs af 3. marts 2006 som i indbringelsesskrivelsen til Erhvervsankenævnet af 1. juni 2006, selv tilkendegivet, at gruppen har erhvervet kontrollen over B A/S, jfr. den til fonden givne meddelelse af 9. marts 2005:

”Selskabets bestyrelse består i henhold til selskabets vedtægter af 6-9 medlemmer. Som anført i Ks meddelelse til Københavns Fondsbørs udpeges 6 medlemmer af selskabets bestyrelse af de respektive grupper i interessentskabet. Herudover udpeges eventuelt yderligere medlemmer af selskabets bestyrelse af interessentskabet ved simpelt flertal blandt interessenterne (efter vægt), hvilket indebærer, at D afgør, hvilke yderligere bestyrelsesmedlemmer, der skal udpeges til selskabets bestyrelse” (Understreget her.)

samt

”Beslutning om hvorledes C I/S afgiver sine stemmer træffes på et interessentskabsmøde, hvor beslutning om interessentskabets dispositioner som udgangspunkt træffes ved simpel stemmeflerhed efter vægt. Da D er indehavere af absolut majoritet i interessentskabet indebærer dette, at Ds stemme vil være bestemmende i forhold til, hvorledes C I/S afgiver sine stemmer på de til interessentskabet hørende A-aktier på Selskabets generalforsamling. (Understreget her.)

D har således selv tilkendegivet, at handlen med interessentskabsandelen og de hertil knyttede aktier indebærer, at D nu kan vælge flertallet af bestyrelsesmedlemmerne, hvilket giver D den faktiske kontrol over selskabet. Det er, som der er redegjort for, første gang, der er en af de hidtidige 3 grupper, der opnår en sådan bestemmende indflydelse.

At D udnytter den majoritet, som gruppen selv angiver, den har erhvervet, er senest demonstreret ved interessentskabsmødet den 2. november 2006, hvorfra der endnu ikke foreligger referat. Til interessentskabsmødet var der fra Ds side fremsat forslag til ”afgørelse” om en ”beslutning” vedrørende interessentskabets udøvelse af sin kontrollerende bestemmelse vedrørende selskabets udlodning til aktionærerne. På trods af Fondens indsigelser opretholdt D på interessentskabsmødet sit beslutningsforslag, som D krævede sat under afstemning og dernæst ved samlet stemmeafgivning fra D gennemtvang som en flertalsbeslutning på interessentskabsmødet.
…
I den konkrete situation, hvor Fondsbørsen betragter interessentskabet som én aktionær, vil handler indenfor den ramme, der skabes af interessentskabskontrakten, efter Fondsbørsens opfattelse, ikke udløse tilbudspligt. Herved overser Fondsbørsen imidlertid den kendsgerning, at der i den konkrete situation er sket et reelt skift i kontrollen over selskabet, idet det samvirke, der er reguleret af interessentskabskontrakten, ikke længere reelt er et samvirke om beslutningstagningen for så vidt angår så helt afgørende emner som flertalssammensætningen af bestyrelsen og beslutning om udøvelsen af den kontrollerende aktionærbestemmelsesret overfor generalforsamlingens stillingtagen til størrelsen af samtlige aktionærers udbytte m.v.

Derimod er interessenternes reelle indflydelse fortrængt til fordel for de beslutninger, der allerede er truffet af D. På de ovennævnte områder er det såkaldte ”interessentskabsmøde” således reelt set reduceret til en art ekspeditionskontor for D, der erhvervede sin majoritet ved transaktionen.

På baggrund af Ds egen tilkendegivelse og adfærd, er der tale om et reelt skift, derved at kontrollen over selskabet går fra at ligge indenfor rammerne af det fælles samvirke reguleret ved interessentskabskontrakten, til udelukkende at ligge i hænderne på D, også efter dennes egen opfattelse.

At der er tale om et reelt skift illustreres også af, at der ikke er tale om en situation, hvor der successivt udløses tilbudspligt. Udløsningen af tilbudspligten i denne sag kan derfor ikke karakteriseres som en utilsigtet følge, og er dermed heller ikke en af de situationer, Fondsbørsen søger at imødegå ved den praksis, Fondsbørsen har beskrevet at følge.

Fondsbørsen har anført, at Fondsbørsens praksis baserer sig på en ”traditionel fortolkning” af værdipapirhandelsloven og Bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999. Dette er Fondsbørsens egen nyligt selvopfundne fortolkning, til støtte for en praksis der er uden egentlig lovhjemmel.

Tilbudspligt efter Værdipapirhandelslovens § 31 er således udløst i denne sag.
…”

Advokat X har ved skrivelse af 25. januar 2007 anført:

”…
…[jeg] vil … alene fremhæve, at det af interessentskabsaftalen ganske klart fremgår, at det er interessenter individuelt, der afgiver deres stemme på interessentskabsmødet, og at de grupper, der omtales i advokat As skrivelse, alene har betydning i relation til udøvelse af forkøbsret samt i relation til udpegning af nogle af bestyrelsens medlemmer, således som dette er fastslået i interessentskabsaftalens § 16.

Særligt vedrørende den af Fondsbørsen anlagte praksis finder jeg grund til at fremhæve, at denne praksis har været fulgt af Københavns Fondsbørs gennem en længere periode, og at Københavns Fondsbørs’ afgørelser, hvoraf denne praksis fremgår, har været offentliggjort gentagne gange. Jeg henviser fx herved til den omtale, der har været af afgørelserne i såvel litteraturen som i Københavns Fondsbørs’ egne publikationer.

Jeg henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at bekendtgørelsen om overtagelsestilbud er revideret 2 gange, senest i 2006, uden at den ansvarlige minister har fundet anledning til at ændre de relevante bestemmelser med henblik på enten at etablere et bedre hjemmelsgrundlag for den af Københavns Fondsbørs udviklede praksis eller med henblik på at ændre Københavns Fondsbørs praksis. Dette indikerer efter min opfattelse, at ministeren øjensynligt har fundet, at den praksis, som Københavns Fondsbørs har haft, har haft hjemmel i lovgivningen.

For så vidt angår den konkrete afgørelse, henviser jeg i øvrigt til Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauff i UfR 2006 b, side 109, hvor Fondsbørsens afgørelse i den omtvistede sag omtales, og der anføres her følgende, spalte et: ”Fondsbørsens afgørelse forekommer rigtig, idet der som følge af interessentskabskontrakten ikke er tale om skift af kontrollen.”

For så vidt angår advokat As bemærkninger i skrivelsen af 22. december 2006, er der, hvad angår det faktuelle, intet nyt i det anførte, idet det hele tiden har ligget klart, at såfremt de interessenter, der tilsammen udgør det, der hedder D, erhvervede interessentskabsandelene fra de interessenter, der tidligere udgjorde F, ville man opnå absolut majoritet i interessentskabet og kunne derved gennem sin stemmeafgivning – forudsat at man stod sammen – afgøre alle spørgsmål i interessentskabets regi. Dette har været klart fremdraget for Københavns Fondsbørs i forbindelse med henvendelsen i 2004.

Der har i øvrigt hele tiden været situationen, at et flertal at interessenter sammen kunne afgøre alle spørgsmål, og det skal i den forbindelse fremhæves, at interessenterne ikke har nogen retlig eller anden forpligtelse til at stemme sammen med de interessenter, man tilsammen i øvrigt udgør en gruppe med, herunder at såfremt én af de interessenter, jeg repræsenterer, vælger at stemme sammen med klageren i et spørgsmål, der behandles i interessentskabet, udgør disse tilsammen flertallet og vil herefter – så længe man vælger at stemme sammen – kunne afgøre alle spørgsmål.

Henset til at der også efter mine klienters erhvervelse af yderligere interessentskabsandele har været afholdt en række interessentskabsmøder, synes klagerens bemærkning om, at interessentskabet er et ekspeditionskontor for allerede forudfattede beslutninger at være fuldstændig grundløs.

Blot for at ankenævnet kan se sammenhængen, hvori jeg på vegne af mine klienter foreslog at fremsende en yderligere fondsbørsmeddelelse, …, [henvises til] klagerens fondsbørsmeddelelse af 4. marts 2005, …, og det skal i den forbindelse fremhæves, at baggrunden for min henvendelse var, at en læsning af klagerens fondsbørsmeddelelse af 4. marts 2005, …, kunne give den uindviede læser det indtryk, at bestyrelsen i B A/S herefter ville bestå af 6 medlemmer, hvoraf klageren udpegede de 3, og mine klienter udpegede de 3. Denne oplysning var helt åbenbart ikke i overensstemmelse med de retlige og faktiske forhold.”

Ved indlæg af 27. februar 2007 har advokat A bemærket:

”…
Som det fremgår af de forgående indlæg i sagen redegjorde advokat X i efteråret 2004 overfor Fondsbørsen …, for den konsensusordning der indtil da havde været praktiseret i interessentskabet, væsentligst i forbindelse med valg til bestyrelsen.

Når advokat X nu finder anledning til at fremhæve, at det følger af interessentskabskontrakten, at det er interessenterne individuelt, der afgiver deres stemmer på interessentskabsmødet, og at de omtalte grupper, der findes i interessentskabet, alene har betydning i relation til udøvelsen af forkøbsret, samt i relation til udpegning af nogle af bestyrelsens medlemmer, undlader advokat X herved at forholde sig til den kendsgerning, at der nu, for første gang i interessentskabets historie, er en enkelt gruppe blandt de 3 oprindelige interessentskabsgrupper, der alene har opnået den bestemmende indflydelse.

D har ikke fremdraget det forhold, at D ville opnå absolut majoritet i interessentskabet, herunder i forhold til valget af bestyrelsesmedlemmerne i aktieselskabet, når de interessenter, der udgør D, står sammen. Hvis dette loyalt havde været fremdraget, ville Fondsbørsen selv have kunnet tage disse muligheder i betragtning allerede på daværende tidspunkt.

Som der blev redegjort … er problemstillingen i denne sag, at der er tale om ophør af et samarbejde, idet D, fra og med forøgelsen af interessentskabsandelen ifølge købsaftale af 3. januar 2005 pr. denne dato, alene er i stand til at udpege flertallet af bestyrelsen, jfr. voldgiftskendelsen af 11. januar 2006, hvilket adskiller denne sag fra de sager, hvor man anser aktionærer, der samarbejder om at dele en bestemmende indflydelse, for én aktionær.

I forhold til den helt uspecificerede henvisning til Fondsbørsens såkaldte ”praksis” bemærker jeg, at der ikke ses at have foreligget sager til afgørelse, som har haft et tilnærmelsesvist relevant faktuelt indhold som i nærværende sag. De indvendinger af juridisk art, der kan rejses overfor den praksis Fondsbørsen uden egentlig lovhjemmel har valgt at følge, er der tidligere redegjort for, jfr. navnlig indbringelsesskrivelsen af 1. juni 2006.

En minister kan ikke, ved stiltiende accept af en tilsynsmyndigheds praksis, forsyne denne myndighed med en lovhjemmel, som den ellers ikke er i besiddelse af. Det forhold, at bekendtgørelsen om overtagelsestilbud er revideret, uden at der er fundet anledning til at ændre på indholdet af bestemmelsen, giver ikke belæg for en antagelse om, at ministeriet finder at den af Fondsbørsen valgte praksis skulle have hjemmel i bestemmelsen.

Som tidligere anført foreligger der endnu ikke referat fra interessentskabsmødet den 2. november 2006. Det blev igen på dette møde demonstreret, at interessentskabet alene er et ekspeditionskontor for beslutninger truffet i D.

Der foreligger i forbindelse hermed tillige en dokumentation i form af udtalelser fremsat under et nyligt afholdt bestyrelsesmøde i aktieselskabet. Klageren har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til fremlæggelse af nærmere oplysninger om indholdet og karakteren af de fremsatte udtalelse, af hvem disse er fremsat, og hvornår.
…”

Ved skrivelse af 29. marts 2007 har advokat A yderligere bemærket:

”…
1.
Som repræsentant for D meddelte direktør S den 2. februar 2007 bestyrelsen, at uanset om bestyrelsen måtte fremkomme med en indstilling på sit i henhold til finanskalenderen kommende møde, den 15. marts 2007, om et udbytte på 35 % som de seneste år, ville D via sin stemmevægt i interessentskabet udvirke, at enhver indstilling om mere end 20 % ville blive nedstemt. Udtalelsen var ganske kategorisk.

2.
Under bestyrelsesmødet den 15. marts 2007 vedtog bestyrelsen med stemmetallene 4 - 3, hvor de fire bestyrelsesmedlemmer der stemte for udgøres af 3 bestyrelsesmedlemmer valgt af D i medfør af I/S-kontraktens § 16, stk. 3 og 4, og 1 bestyrelsesmedlem i overensstemmelse med Ds indstilling efter flertalsbeslutning i medfør af I/S-kontraktens § 16, stk. 5 smh. § 9, stk. 2, en indstilling til vedtagelse på den ordinære generalforsamling, at udbyttet for 2006 nedsættes fra de seneste år på
35 % til nu 20 %.

Ovennævnte 4-personers flertal udgjordes af følgende:

Udpeget og valgt af D i henhold til I/S-
kontraktens § 16, stk. 3 og 4                                                       3 medlemmer

Udpeget og valgt af D i medfør af I/S-
kontraktens § 16, stk. 5, jf. § 9, stk. 2                                         1 medlem

I alt udpeget af D                                                                         4 medlemmer

3.
Oplysningerne om direktør Ss meddelelse og om afstemningen vil fremgå af selskabets bestyrelsesprotokol.

…

De af direktør S fremsatte udtalelser viser, at D alene udøver bestemmende indflydelse over selskabet, og at der mellem Ds interessenter, siden overdragelsen til stadighed er en sådan samordnet praksis, at D er at anse for én aktionær.

Selvom interessenterne efter advokat Xs opfattelse, som anført i skrivelsen af 25. januar d.å., ikke retligt eller på anden vis er forpligtet til at stemme sammen, er der således tale om en sådan samordnet praksis, at D er at anse som én aktionær.

Hertil bemærkes, at ifølge de oplysninger som klager er i besiddelse af er Å ApS helejet af S og R. D ved advokat X bedes derfor oplyse, om dette bestrides og i givet fald da at oplyse, hvem der er Å ApS’ anpartshaver(e).

Klager forstår, at den ejermæssige situation er den, at D reelt alene har 2 ejere, nemlig S og dennes mor R. Disse personers ejerskab af D finder sted, dels ved personligt ejerskab af beholdning af A-aktier, dels ved direkte ejerskab for begge via anparter i Å ApS.
…”

Den 30. april 2007 fremsendte advokat A til Erhvervsankenævnet referat af ekstraordinært interessentskabsmøde i C I/S den 2. november 2006.

I skrivelse af 7. maj 2007 har advokat X blandt andet anført:

”I … [skrivelse af] 29. marts 2007 er advokat A …fremkommet med en række oplysninger vedrørende hændelsesforløbet på 2 bestyrelsesmøder henholdsvis den 2. februar 2007 og den 15. marts 2007 i selskabet B A/S.

Jeg går ud fra, at advokat A har modtaget disse oplysninger i sin egenskab af at være bestyrelsesmedlem i selskabet B A/S.
…
Jeg er ikke bekendt med, om advokat A har opnået tilladelse fra bestyrelsen i B A/S til at anvende oplysninger om det på bestyrelsesmøder i selskabet passerede i en anden sammenhæng.
…
Det er i øvrigt min opfattelse, at de oplysninger, der er fremkommer om det på bestyrelsesmøderne passerede, ikke har betydning for den sag, der er forelagt Erhvervsankenævnet.

Hvad der imidlertid kan konstateres fra offentliggjorte kilder er følgende:

Det anføres i årsrapporten fra B A/S … helt i overensstemmelse med tidligere årsrapporter:

”Payout ratioen i B A/S vil under normale og stabile forhold blive søgt holdt på niveau 25-40 % af koncernens årlige resultat. Udbetalingerne til aktionærerne kan principielt ske som udbytte eller gennem aktieopkøb efterfulgt af nedskrivning af kapitalen. – eller en kombination heraf”
…
Udbytteudbetaling Bestyrelsen indstiller til godkendelse på generalforsamlingen 12. april 2007, at der udbetales et udbytte for 2006 på DKK 20 pr. aktie à nominelt DKK 100, hvilket svarer til et samlet udbytte på DKK 23,2 mio. og til 31,1 % af årets resultat. Det foreslåede udbytte ligger dermed inden for selskabets målsætning om en payout ratio på 25-40 % af årets resultat. I 2006 blev der udbetalt et udbytte på DKK 35 pr. aktie à nominelt DKK 100, svarende til et samlet udbytte på DKK 40,6 mio. og til 40,5 % af årets resultat for 2005.

Bestyrelsesmedlem A fremsætter følgende indvending mod nedsættelse af udbyttet fra DKK 35 pr. aktie à nominelt DKK 100: Selskabets gunstige indtjening i 2006 og ekstraordinære investeringer giver intet sagligt grundlag for at nedsætte udbyttet fra DKK til DKK 20 pr. aktie à nominelt DKK 100. A ønsker at fastholde udbyttet på DKK 35”

Det kan ved hjælp af offentlige tilgængelige kilder konstateres, at selskabets udbytte for 2006 ligger inden for de rammer, som selskabets bestyrelse gennem flere år har tilkendegivet i forhold til offentligheden.

Det kan videre alene konstateres, at advokat A i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for 2006 afgav den mindretalsudtalelse, der fremgår af årsregnskabet …

Advokat A beskæftiger sig endvidere med spørgsmålet om, hvorvidt mine klienter er at anse som én aktionær. Den retlige relevans af disse bemærkninger er vanskelig at få øje på, og jeg finder i den anledning grund til at fremhæve, at Københavns Fondsbørs afgørelse er baseret på den opfattelse, at C I/S er ”en aktionær”, samt at det har været fast praksis, at ejerskifte blandt indehaverne af en sådan ”én ”aktionær” ikke udløste et indløsningstilbud. I den forbindelse finder jeg anledning til at fremhæve, at baggrunden for den oprindelige henvendelse om en udtalelse fra Københavns Fondsbørs er baseret på det faktum, at mine klienter R og S er mor og søn, og at de stemmer sammen, hvilket Københavns Fondsbørs naturligvis har lagt til grund ved afgørelsen.”

Advokat A har i telefaxskrivelse af 11. maj 2007 fremsat yderligere bemærkninger og har ved telefaxskrivelse af 7. juni 2007 fremsendt blandt andet udskrift af de mundtlige forhandlinger ved bestyrelsesmøde i B A/S den 2. februar 2007.

I skrivelse af 6. juli 2007 til Erhvervsankenævnet har advokat Ø på vegne bestyrelsen i B A/S under henvisning til, at advokat A har overtrådt sin tavshedspligt i medfør af aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 2. pkt. og § 12 i selskabets forretningsorden, anmodet om, at bilaget indeholdende uddrag fra bestyrelsesmødet den 2. februar 2007 udgår af Erhvervsankenævnets behandling, og at der ikke oprettes notat, om at det pågældende bilag har været en det af ankenævnets sagsbehandling.

Advokat A har i skrivelse af 13. juli 2007 bestridt, at reglerne om tavshedspligt er overtrådt og har anmodet om, at bilaget indgår i nævnets behandling af klagen. Hvis Erhvervsankenævnet finder grundlag for at lade oplysningerne udgå af nævnets behandling, anmodes om, at ankenævnet foranlediger oplysningerne fremsendt af selskabet, jf. § 11, stk. 3, i bekendtgørelsen om Erhvervsankenævnet.

Advokat Ø har i skrivelse af 8. august 2007 fremsat yderligere bemærkninger.

Ankenævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at Erhvervsankenævnet ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at lade udskrift af de mundtlige forhandlinger ved bestyrelsesmøde i B A/S den 2. februar 2007 indgå i klagesagens behandling.

Af værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1, følger det, at det udløser tilbudspligt, hvis en overdragelse af en aktiepost i et selskab, som har aktier optaget til notering på en fondsbørs, medfører, at erhververen opnår bestemmende indflydelse over selskabet på en af de i bestemmelsens nr. 1 – 5 anførte måder.

Af § 1, stk. 5, i dagældende bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999 om tilbudspligt, om frivillig overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser følger det, at der ved erhverver i værdipapirhandelslovens § 31’s forstand forstås såvel en fysisk som en juridisk person samt flere af disse, som samarbejder om at opnå bestemmende indflydelse over selskabet.

Efter de foreliggende oplysninger har der siden børsnoteringen af B A/S i 1985 eksisteret aftaler mellem interessenterne i C I/S om blandt andet stemmeafgivning og forkøbsret, og dette er udmeldt i børsprospektet og i årsregnskaber og årsrapporter for B A/S.

Det er uomtvistet, at interessenterne gennem det i interessentskabskontrakten formaliserede samarbejde har haft den bestemmende indflydelse i B A/S. Ifølge interessentskabskontrakten er interessenterne forpligtet til at optræde som en enhed over for B A/S vedrørende generalforsamlingsbeslutninger og har ifølge det oplyste i en lang årrække i praksis stemt, handlet og optrådt udadtil som én aktionær i relation til deres ejerandele i selskabet.

Den omstændighed, at der opstår uenighed i mellem deltagerne i det bestående formaliserede samarbejde i C I/S ændrer ikke ved, at deltagerne udadtil som hidtil fremstår som en aktionær.

Ankenævnet finder derfor, at aktieoverdragelsen må anses som en intern overdragelse i en gruppe, som har samarbejdet om den bestemmende indflydelse over selskabet, og at der, når henses til interessentskabskontrakten, ikke er tale om et skift af kontrollen. Det tiltrædes derfor, at overdragelsen ikke udløser tilbudspligt efter værdipapirhandelslovens § 31.

Ankenævnet stadfæster således Københavns Fondsbørs’ afgørelse af 4. maj 2006.