Kendelse af 22. april 2008 (J.nr. 2007-0014962).
Rejsebureau pålagt forhøjet garantistillelse.
Rejsegarantifondslovens § 19, stk. 1.
(Anne-Dorte Bruun Nielsen, Peter Erling Nielsen og Jan Uffe Rasmussen)
Ved skrivelse af 28. november 2007 har K Rejser v/A klaget over, at Rejsegarantifonden i skrivelse af 2. november 2007 har meddelt selskabet, at selskabet på grund af dets økonomiske forhold udgør en særlig risiko for at påføre fonden tab, og at fonden som følge heraf har pålagt det en forhøjet garantistillelse.
Sagens omstændigheder:
I en redegørelse af 13. december 2007 har Rejsegarantifonden om sagens faktiske omstændigheder udtalt:
”…
K Rejser v/A (herefter benævnt ”K Rejser”) blev registreret i fonden i 1996.
På daværende tidspunkt skulle rejsearrangørerne stille garanti iht. lov nr. 104 af 28. februar 1986 om en rejsegarantifond, i henhold til hvilken alle rejsearrangører skulle stille garanti stor t.kr. 200 for at være registreret i fonden.
Ved lov nr. 315 af 14. maj 1997 om en rejsegarantifond … ændredes reglerne for garantistillelse således, at garantistillelsen som udgangspunkt var afhængig af rejsearrangørens omsætning, jf. skalatrinnene i lovens § 8 stk. 5 og 6. Herudover kunne fonden ifølge lovens § 19 stk. 1 kræve forhøjet garanti af en rejsearrangør, som tidligere havde påført fonden tab. Dette var ikke tilfældet med K Rejser.
K Rejser forhøjede den 15. december 1997 garantien til t.kr. 300, idet pakkerejseomsætningen udgjorde ca. t.kr. 400 pr. år, hvilket ifølge skalatrinnet i lovens § 8 stk. 5 nr. 1) udløste en garanti på t.kr. 300.
Pr. 1. april 2004 hhv. 1. oktober 2004 trådte en ændring af lov nr. 315 af 14. maj 1997 i kraft. Lovændringen har nr. 207 af 29. marts 2004 …
Det var bl.a. flg. forhold, som blev ændret:
Garantiskalaen i 1997-loven blev ændret, idet der blev indført to ekstra trin i bunden af skalaen, og skalaens overgrænse blev fjernet. Denne ændring trådte i kraft den 1. oktober 2004. Herefter skal arrangører med en omsætning på mere end t.kr. 250 men ikke over t.kr. 5.000 stille en garanti på t.kr. 300.
Det blev indført et målrettet tilsyn med rejsearrangørerne, således at fonden kan kræve forhøjet garantistillelse af en rejsearrangør, når det efter en konkret analyse af arrangørens økonomiske forhold må antages, at der er en særlig risiko for, at fonden vil lide tab. Denne ændring trådte i kraft den 1. april 2004.
Fonden har derfor siden 2004 gennemgået de i fonden registrerede arrangørers økonomiske forhold. Der er i alt ca. 600 registrerede arrangører i fonden, og fonden har ud fra et risikosynspunkt prioriteret gennemgang af de sager, hvor fonden kunne risikere at lide det største tab, højest. Dette er baggrunden for, at fonden først i marts 2007 påbegyndte gennemgang af K Rejsers økonomi.
Med skrivelse af 16. marts 2007 … anmodede fonden K Rejser om at fremsende årsopgørelse fra Skat for 2006 samt regnskab for virksomheden for 2006. …
…
På baggrund af gennemgang af materialet udarbejdede fonden en konkret økonomisk analyse af virksomheden. Analysen omfattede såvel K Rejsers som As økonomi, eftersom virksomheden drives i personligt regi og en evt. konkurs derfor ville omfatte såvel virksomhedens som den private formue.
Fonden kunne konstatere, at virksomheden i 2006 havde haft en pakkerejseomsætning på t.kr. 847, hvilket var et fald på t.kr. 394 i forhold til 2005. Årets resultat efter privat udbytte udgjorde et underskud på t.kr. (20) og var dermed ikke tilfredsstillende.
Soliditetsgraden i virksomheden var utilfredsstillende og udgjorde (7) %. Efter inddragelse af den private formue udgjorde den samlede egenkapital t.kr. (153) svarende til en soliditetsgrad på (19) %.
Fonden fandt på dette grundlag virksomhedens samlede økonomi utilfredsstillende.
Eftersom virksomheden arrangerer skirejser, vil stort set hele årets omsætning være forudbetalt til virksomheden omkring den 31. december. Fonden kunne således konstatere, at forudbetalingsbeholdningen fra ikke afrejste rejsekunder kunne udgøre op mod kr. 1 mio., mens den stillede garanti var på t.kr. 300. Fonden konkluderede på dette grundlag, at virksomhedens drift udgjorde en risiko for fonden.
K Rejser fremsendte sammen med det øvrige materiale den 10. juli 2007 også kopi af As ægtefælles årsopgørelse fra Skat. Fonden kunne ud fra årsopgørelsen konstatere, at ægtefællen ejede fast ejendom og havde en positiv formue.
Fonden meddelte telefonisk A, at fonden efter gennemgangen af det fremsendte materiale ikke fandt virksomhedens økonomiske fundament tilfredsstillende, hvorfor A måtte forvente, at fonden ville kræve forhøjet garanti. Som alternativ hertil foreslog fonden A, at ægtefællen kunne indestå overfor fonden for ethvert tab, fonden måtte lide vedrørende K Rejser, … I så fald ville fondens krav om forhøjet garanti bortfalde.
A meddelte efterfølgende telefonisk fonden, at denne fremgangsmåde ikke ønskedes benyttet. Fonden oplyste, at virksomheden så i givet fald måtte forvente, at fonden ville kræve den stillede garanti ekstraordinært forhøjet. A oplyste, at det efter hendes opfattelse ikke kunne blive nødvendigt at kræve garantien forhøjet, eftersom virksomheden forudbetalte alle leverandører, hvorfor fonden ikke havde nogen risiko ved virksomheden. Fonden oplyste, at forudbetalinger til leverandører ikke mindsker fondens risiko ved en rejsearrangør, idet der som udgangspunkt ikke gennemføres nogen rejser, når en virksomhed er erklæret konkurs.
Herefter meddelte fonden ved skrivelse af 26. september 2007 virksomheden, at det måtte forventes, at fonden ville kræve garantien ekstraordinært forhøjet. … Fonden anmodede i denne anledning virksomheden om en udtalelse i sagen.
Fonden modtog den 12. oktober 2007 udtalelse af 10. oktober 2007 fra selskabets revisor B. …
Fonden kommenterede udtalelsen ved skrivelse af 16. oktober 2007. …
Selskabets revisor fremsendte herefter skrivelse af 24. oktober 2007. …
På dette grundlag blev hele sagen – herunder selskabets udtalelser – forelagt fondens bestyrelse, som vurderede, at virksomhedens økonomiske fundament var utilstrækkeligt, og at virksomheden udgjorde en særlig risiko for fonden.
Bestyrelsen lagde afgørende vægt på, at virksomheden er underskudsgivende og har negativ egenkapital.
Ved afgørelsen af hvilket beløb garantien skulle forhøjes til for at afdække fondens risiko, tog bestyrelsen udgangspunkt i bemærkningerne til lov nr. 207 af 29. marts 2004, hvorefter den forhøjede garanti som udgangspunkt sammen med arrangørens almindelige garanti skal dække kundernes forudbetalinger og forventede omkostninger til hjemtransport. Det anføres endvidere i lovbemærkningerne, at fonden således vil have mulighed for at kræve en ekstra garanti af betydelig størrelse, hvis den skønner, at risikoen er tilsvarende forøget. Fonden vil dog ikke kunne kræve en forhøjet garanti, der skønnes at ville overstige dens samlede tab ved rejsearrangørens konkurs.
Bestyrelsen besluttede derfor, at den forhøjede garanti bør afspejle fondens reelle risiko på det tidspunkt af året, hvor arrangøren kan påføre fonden det største tab. For virksomheder med sæsonudsving – som K Rejser - vil det således være før højsæsonen, hvor kunderne har slutbetalt rejserne men endnu ikke er kommet af sted. Når kunderne har været af sted, så forudbetalingsbeholdningen falder, vil garantien kunne nedsættes, dog således at der til enhver tid skal stilles den ordinære garanti iht. lovens § 8 stk. 5 – i K Rejsers tilfælde pt. t.kr. 300.
Fondens afgørelse blev meddelt virksomheden ved skrivelse af 2. november 2007. Skrivelsen er fremlagt af K Rejser. Fonden anmodede virksomheden om at opgøre forudbetalingsbeløb fra ikke afrejste rejsekunder pr. 15. november 2007 og indberette beløbet til fonden senest den 20. november 2007.
Virksomheden fremsendte den 19. november 2007 opgørelse af forudbetalingsbeløb med i alt t.kr. 576, … Virksomheden oplyste, at det var besluttet at indbringe sagen for Erhvervsankenævnet.
Fonden meddelte ved skrivelse af 22. november 2007, at eftersom sagen endnu ikke var indbragt for Erhvervsankenævnet, stod fondens afgørelse ved magt, og garantien skulle forhøjes. …
Herefter påklagede K Rejser 28. november 2007 fondens afgørelse om garantistillelse til Erhvervsankenævnet.
…”
Rejsegarantifonden har i skrivelse af 26. september 2007 til K Rejser v/A anført følgende:
”…
Vurdering af den økonomiske situation
I forbindelse med gennemgangen af virksomhedens årsrapport for 2006 har fonden beregnet værdierne for de nøgletal, som lovgiver i forarbejderne til lov nr. 207 af 29. marts 2004 om ændring af lov om en rejsegarantifond har angivet som udgangspunkt for, at en arrangør kan anses som økonomisk solidt.
Normtallene samt de beregnede nøgletal fremgår af nedenstående oversigt:
Normtal K Rejser
v/ A
Dækningsgrad = ikke under 10% 5 %
Soliditetsgrad = ikke under 6% ved overskud (7) %
ikke under 8% ved underskud
Likviditetsgrad = ikke under 1 0,93
Fonden har beregnet virksomhedens dækningsgrad for 2006 til 5 %, hvilket ikke opfylder normtallet på 10 %. Resultatet for 2006 efter fradrag for privat udbytte udgør et underskud på t.kr. (20), hvorfor indtjeningen betegnes som værende utilfredsstillende.
Egenkapitalen i virksomheden udgør t.kr. (58) svarende til en soliditetsgrad på (7) %. Eftersom der er tale om en personlig virksomhed er det ligeledes relevant at inddrage formuen for indehaveren A. Herefter udgør den samlede egenkapital t.kr. (153) svarende til en soliditetsgrad på (19) %. Soliditetsgraden er utilfredsstillende.
I forbindelse med formueberegningen er de likvide midler der fremgår af årsrapporten som ”Danske Bank, Erhvervsgiro t.kr. 481”, fratrukket i ”indestående i pengeinstitut mv. t.kr. 526”, der fremgår af årsopgørelsen fra Skat. Såfremt disse midler ikke indgår i indberetningen fra pengeinstituttet til Skat, bør dette være en del af Deres udtalelse.
Virksomhedens likviditetsgrad kan beregnes til 0,93 og opfylder således ikke normtallet på 1,0.
Virksomhedens økonomi vurderes samlet set som værende utilfredsstillende.
Fondens risiko
Fondens risiko på den enkelte rejsearrangør kan beregnes som forskellen mellem den stillede garanti og det til enhver tid værende forudbetalingsbeløb fra ikke afrejste rejsekunder (som defineret i lovens § 2 - dvs. pakkerejsearrangementer) med et tillæg på 21 % til hjemtransport og indkvartering m.v. af evt. strandede rejsekunder. Fonden har estimeret dette tillæg på baggrund af en statistisk regressionsanalyse af konkurser i rejsebranchen siden 1995.
Garantistillelse
I relation til ovenstående må De forvente, at fonden vil kræve, at virksomheden stiller en ekstraordinær garanti i henhold til § 19 i lov nr. 315 af 14. maj 1997 om en rejsegarantifond, da fonden efter gennemgang af årsrapporten for 2006 vurderer at have en særlig risiko for at lide tab ved virksomhedens drift.
Den ekstraordinære garanti skal have en sådan størrelse, at den samlede garantistillelse til enhver tid modsvarer de af virksomheden modtagne forudbetalinger vedrørende pakkerejsearrangementer med et tillæg af 21 % til hjemtransport og indkvartering.
Generel information
Fonden vil undlade at kræve garantiforhøjelse, såfremt den samlede økonomi konsolideres, så det økonomiske fundament bedres, og fondens risiko hermed bortfalder.
Fonden vil i denne forbindelse kræve, at den samlede egenkapital skal udgøre et beløb, der svarer til en soliditetsgrad på 8 % tillagt et estimat for et forventet driftsunderskud det næste budgetår. En kapitaltilførsel på t.kr. 250, vil i det konkrete tilfælde gøre økonomien tilfredsstillende.
Såfremt fondens risiko alternativt kan afdækkes ved, at en tredje part indestår for ethvert tab, som fonden måtte få som følge af virksomhedens konkurs, vil fondens krav om ekstraordinær forhøjet garanti ligeledes bortfalde. I forbindelse hermed er det en forudsætning, at fonden finder tredjepartens økonomi er tilfredsstillende.
…”
Revisor B har i skrivelse af 10. oktober 2007 til Rejsegarantifonden på vegne af K Rejser v/A anført:
”…
[K Rejser v/A mener ikke] at fonden har en særlig risiko for at lide tab ved virksomhedens drift, blandt andet på baggrund af nedenstående:
o Resultatet har de seneste 4 år ligget på mellem et underskud på 13 t.kr. og et overskud på 19 t.kr.
o Virksomheden drives med et arrangement om året, hvorved et arrangement afsluttes inden et nyt påbegyndes, hvorfor forudbetalinger ikke indgår i den løbende drift vedrørende andre arrangementer.
o Indehaveren har fast job som lærer med en årsindtægt på ca. 400 t.kr.
o Der har ikke været økonomiske problemer i forbindelse med afholdelse af arrangementer siden virksomhedens start i 1996.
o Ud fra virksomhedens omfang anses det ikke for relevant kun at tage hensyn til normtal, når det vurderes om fonden har en særlig risiko.
…”
Rejsegarantifonden besvarede den 16. oktober 2007 skrivelsen fra B. Rejsegarantifonden anførte:
”…
Angående resultatudviklingen de seneste 4 år er denne mindre relevant i dette tilfælde. Som tidligere skrevet til virksomheden er det den samlede private økonomi for A der er afgørende. Ligeledes skal årsindtægten ses i sammenhæng med det private forbrug, hvilket igen afspejles i Deres formue. Jf. fondens skrivelse af 26. september 2007 er den samlede formue negativ med t.kr. (153), hvilket er utilfredsstillende.
Deres bemærkning angående antallet af rejsearrangementer per år, mindsker ikke fondens risiko. Det faktum at virksomhedens aktivitet er yderst sæsonbetonet, bevirker derimod at fondens risiko på virksomhedens drift er betydelig, eftersom forudbetalingsbeholdningen i højsæsonen vil svare til årets omsætning.
Fonden har noteret sig, at der historisk set ikke har været økonomiske problemer for virksomheden. Dette er imidlertid ingen garanti for fremtiden, hvorfor fonden nødvendigvis må tage udgangspunkt i den økonomiske situation pt. I denne sammenhæng tillægges værdien af den samlede formue særlig vægt, hvorfor der på ingen måde kan accepteres en negativ formue.
…”
Heroverfor bemærkede revisor B ved skrivelse af 24. oktober 2007:
”…
o Pt. Udgør forudbetalinger fra kunder ca. 90 t.kr. Det er kun et meget kort tidsrum (omkring december – januar) i hele året, hvor der er forudbetalinger fra kunder i samme størrelsesorden som pr. 31.12.06, ca. 850 t.kr. Af dette beløb anvendes en ikke uvæsentlig del til forudbetaling af leverandører.
o Der er allerede etableret bankgaranti, der i forhold til aktivitetens omfang anses for væsentlig.
o Sæsonen 2008 forventes at give et mindre overskud. Overskuddet vil ikke blive hævet i virksomheden, men i stedet brugt til at forbedre egenkapitalen/soliditetsgraden.
o Omsætningen i 2008 forventes at være ca. 750 t.kr. ekskl. Skileje, liftkort mv.
For at opnå en soliditetsgrad på ca. 8 ud fra regnskabstallene pr. 31.12.2006, vil det være nødvendigt med et indskud på ca. 135 t.kr. Såfremt ovennævnte ikke er tilstrækkeligt til at overbevise om, at fonden ikke har en særlig risiko for at lidt tab ved virksomhedens drift, vil K Rejser etablere en yderligere bankgaranti på 135 t.kr., samt bruge fremtidige overskud til at konsolidere virksomheden.
…”
Den 2. november 2007 traf Rejsegarantifonden en afgørelse, hvorved fonden, i overensstemmelse med det i fondens skrivelse af 26. september 2007 anførte, pålagde K Rejser v/A at stille en garanti, der til enhver tid svarer til forudbetalingsbeløbet fra ikke afrejste kunder med tillæg af 21 %.
K Rejser v/A indbragte den 28. november 2007 Rejsegarantifondens afgørelse for Erhvervsankenævnet. I klageskrivelsen anføres det:
”…
Jeg indbringer denne klage, da jeg ikke mener Rejsegarantifonden har nogen speciel/særlig risiko for at lide tab ved K Rejsers daglige drift.
Jeg vil gerne i den forbindelse gøre rede for hvordan den daglige drift fungerer:
K Rejser er et lille rejsebureau der sælger skirejser – enten som kør selv ferie eller med bustransport. Jeg har ingen flyrejser. Jeg sælger fortrinsvis til ”stamkunder”, og jeg rejser i følgende uger 2008:
Saalbach – Østrig
uge 3 (fast gruppe Intersport (udsolgt) – bustransport)
uge 4 (fast gruppe med en kostskole (udsolgt) – kør selv)
uge 4 (fast gruppe (udsolgt) – kør selv)
uge 4 (ny gruppe fra 2007 (udsolgt) – ingeniørstuderende – bustransport)
uge 6 (løssalg uden kontrakt – men kør selv rejser)
uge 7 (fast gruppe (udsolgt) – bustransport)
uge 7 (løssalg inkl kontrakt – kør selv – 6 restpladser)
uge 7 (løssalg inkl kontrakt – kør selv – 9 restpladser)
Livigno – Italien
Uge 7 (fast gruppe – inkl. kontrakt (40 personer – udsolgt) – bustransport)
Uge 7 (fast gruppe – uden kontrakt (20 personer – kør selv)
…
Mit rejsebureau har ingen lønudgifter, da det enten er mig eller personer fra min familie der rejser med grupperne som guider og hjælper gæsterne tilrette. Den specielle personlige service er K Rejser blevet kendt og respekteret for, hvilket gør, at vi har mange stamkunder.
Jeg har i 12 år drevet mit rejsebureau efter samme koncept – og med ca. samme årsomsætning – så hvis Rejsegarantifonden efter disse 12 år lige pludselig tror, at jeg ikke har styr på tingene – så er det mit håb, at Erhvervsankenævnet ud fra mit koncept kan se, at min garantistillelse på 300.000,-kr er det rigtige beløb ud fra:
Lov nr. 315 af 14. maj 1997 § 8 – stk. 5 pkt. 1 – Ved en årsomsætning på ikke over 15 mio. kr. er garantien 300.000,-kr.
Den omsætning kommer jeg aldrig i nærheden af!!
Udbud af rejser 2008 – og nedenstående rejser er solgt, og der er modtaget depositum samt 1 + 2 afdrag på rejserne.
Saalbach – Østrig
Antal kr Salg-kr salg-kr
Køb kør selv inkl. bus
Uge 3 Astergut 44 73.920 131.780*
Uge 4 Astergut 45 43.200 75.075
Uge 4 Lejlighed 40 74.115 107.800*
Uge 4 Schattberg 10 23.625 26.950
Uge 6¤a Astergut 10 21.000 26.950
Uge 7 Astergut 38 79.800 129.010*
Uge 7¤b Schattberg 10 28.350 37.950*
Uge 7¤c Ripper G 0 0 0 0
196 344.010 128.975 406.540
Uge 7 Livigno 60 145.384 207.050*
Bus uge 3 –Saalbach 33.000
Bus uge 4 –Saalbach 33.000
Bus uge 7 –Saalbach 35.000
Bus uge 7 –Livigno 40.000
Buskøb 141.000
Overskud i driften:
Indtægt ved salg 535.515
Indtægt ved salg 207.050 742.565
Udgift ved køb af rejse 344.010
Udgift ved køb af rejse 145.384
Udgift ved køb af bus 141.000 630.394
Driftsregnskab + 112.262
Dette skulle jeg mene at være nok til den daglige drift – hvor K Rejser bruger ca. 55.000 kr. årligt.
Jeg vil gerne tilføje, at K Rejser har i alle 12 år altid betalt alle rejsearrangementer inden de bliver påbegyndt. Såfremt der ønskes referencer kan dette fremsendes!
Så er der disse rejser som K Rejser hæfter for, og som d.d. ikke er solgt endnu ( i alt 15 stk.), men der er sandelig også over 2 måneder til at sælge rejserne i, og det er immervæk til et kanon – skisportssted rejserne udbydes – Saalbach!
Eventuelt underskud:
Uge 7/¤b – mangler at sælge kør selv: 6 stk. á 2.835,- 17.010,-
Uge 7/¤c – mangler at sælge kør selv: 9 stk. á 1.680,- 15.120,-
32.130,-
I aller-aller værste fald ville jeg få et underskud på 32.130,- og mon ikke mine 300.000,-kr i garantisum ville kunne dække dette??
Desuden er der over 50.000,- fra driftsregnskabet i plus, der ikke er brugt endnu. Jeg ved da godt hvem der hæfter i den sidste ende for et evt. underskud, så jeg handler aldrig i blinde!
Desuden har jeg erfaret – iflg. Rejsegarantifondens forside til rejsekunder – at jeg m.h.t. et rejsearrangement der alene består af hotel/leje af feriebolig, ikke er underlagt Rejsegarantifonden, da det ikke betragtes som et rejsearrangement. Så det er ikke alle mine rejsearrangementer der skal dækkes af min rejsegaranti.
(Kør selv ferier – er de tal der står under solgte rejser med fremhævet typeskrift).
Ud fra ovenstående mener jeg helt klart, at i denne sag – som det siges på godt jysk: Her skyder Rejsegarantifonden gråspurve med kanoner!!!!
…”
I førnævnte redegørelse af 13. december 2007 har Rejsegarantifonden om sagens retlige omstændigheder udtalt:
”…
Fonden fastholder, at K Rejser skal forhøje den stillede garanti, så den til enhver tid dækker de indbetalte forudbetalinger fra ikke afrejste rejsekunder.
Begrundelsen for fondens afgørelse om forhøjet garanti er, at det efter fondens konkrete analyse af virksomhedens økonomiske forhold må antages, at der er særlig risiko for, at fonden vil lide tab, jf. lovens § 19 stk. 1.
Fonden har i den konkrete analyse af selskabets økonomiske forhold bl.a. benyttet de nøgletal, som ifølge lovens § 12a én gang årligt skal indberettes til fonden. Det er hhv. dækningsgrad, likviditetsgrad og soliditetsgrad.
Selskabets soliditetsgrad er ifølge lovbemærkningerne en indikation af rejsearrangørens muligheder for at imødegå et tab, uden at det vil føre til en konkurs med deraf følgende tab for kreditorerne, herunder fonden. Lovbemærkningerne har taget udgangspunkt i de soliditetskrav, som IATA (den internationale luftfartsorganisation) stiller til de billetudstedende agenter. IATA kræver en soliditetsgrad på 6 % for virksomheder, der er overskudsgivende, og 8 % af virksomheder, der giver underskud.
Som nævnt ovenfor kan soliditetsgraden i denne sag for den samlede formue beregnes til (19) %.
Virksomhedens likviditetsgrad vurderes ikke at være kritisk.
Dækningsgraden kan ikke beregnes ud fra det regnskabsmateriale, fonden har modtaget, men fonden hæfter sig ved den underskudsgivende drift, jf. ovenfor.
Fonden har herudover lagt vægt på, at virksomheden ikke har ønsket at benytte muligheden for at lade ægtefællen indestå for det evt. tab, fonden måtte blive påført i tilfælde af virksomhedens konkurs.
Fonden har noteret sig virksomhedens argumentation for, at betaling til underleverandører begrænser fondens risiko. Fonden er ikke enig i dette synspunkt, jf. ovenfor.
Når en virksomhed erklæres konkurs, er det kun den af skifteretten udpegede kurator, der kan beslutte, om rejser efter konkursdekretets afsigelse skal gennemføres. Kurator kan beslutte at indtræde i den aftale, virksomheden indgik med rejsekunden før konkursen, således at kunden ikke kan benytte konkursen som hæveadgang, men i så fald forpligtes konkursboet til at opfylde rejsen fuldstændig som den oprindelige aftale foreskriver. Det er fondens erfaring, at det i praksis kun uhyre sjældent sker, at et konkursbo gennemfører rejser.
Om de af rejsearrangøren foretagne forudbetalinger vil reducere fondens erstatningsudbetalinger i en konkurssituation vil derfor helt afhænge af, om kurator har mulighed for og ønsker, at boet gennemfører rejserne med heraf følgende mulige ekstraudgifter samt risici og ansvar. Rejsegarantifonden har ingen indflydelse på en sådan beslutning.
I praksis udgør fondens risiko vedrørende de ikke-afrejste kunder derfor altid hele det beløb, kunden har forudbetalt til arrangøren, uanset om arrangøren har betalt nogle eller alle underleverandører vedrørende den pågældende rejse.
Det er på denne baggrund, at fonden gør de arrangører, der skal stille ekstraordinært forhøjet garanti, opmærksom på, at rejsearrangørens forudbetalinger til underleverandører vedrørende de pågældende kunders rejser ikke kan fradrages ved opgørelsen af forudbetalingsbeløbet fra ikke afrejste kunder.
Udover at det kun er boets kurator, der kan beslutte, om rejserne skal gennemføres, er det fondens erfaring, at arrangøren i perioden før en konkurs, hvor likviditeten bliver anstrengt, ikke længere følger sit normale forudbetalingsmønster til underleverandørerne. De fleste underleverandører er således i praksis ikke betalt, når konkursen er en realitet.
…”
K Rejser v/A har i skrivelse af 23. januar 2008 yderligere bemærket:
”…
Jeg stiller mig undrende og uforstående overfor Rejsegarantifondens udtalelse:
At blandt de sager hvor fonden risikerer at kunne lide det største tab, befinder K Rejser sig. Hvis mine regnskaber gennem de sidste 12 år har været ”katastrofale”, (mellem minus 13.000 kr. og + 19.000 kr.)!!! Men lad nu dette være!
Fonden konkluderer også, at fordi forudbetalingerne er indbetalt for ikke afrejste kunder (afrejse 1½ måneder senere) omkring den 31. december – at K Rejser udgør en risiko for Fonden. Så spørger jeg lige hvordan risiko? Er det fordi Rejsegarantifonden tror jeg bruger disse penge til private formål??
Så må jeg sige: Hvad i alverden bilder Rejsegarantifonden sig ind?
Eller vil Rejsegarantifonden uddybe nærmere hvor risikoen ligger?
Min filosofi siger, at jeg ikke skal tage nogen økonomiske chancer, så når folk bestiller skirejse hos K Rejser, vil jeg gerne have pengene hurtigst muligt fra kunderne, så jeg ved, at mit firma har dækning for udgifterne. Derfor ligger jeg ret tidligt inde med et rimeligt stort beløb, trods min lille rejseaktivitet. Beløbet jeg har indestående er både for kør selv rejsende samt pakkerejsende. Desuden er der en del penge til køb af liftkort og skileje, men det synes Rejsegarantifonden måske at folk først skal betale i bussen, således at jeg ikke ligger inde med disse penge på min K Rejsers bankkonto? – nu tror jeg da skattevæsenet bliver rigtig interesseret!!!!
Det undrer mig, at … Rejsegarantifonden telefonisk bad om både min og min mands årsopgørelse, da jeg siden hen har erfaret, at det kun var min der skulle bruges (og en årsopgørelse fra Told og Skat synes jeg er ret personlig).
Desuden er min mand på ingen måde engageret i mit firma, og derfor kan jeg heller ikke se nogen grund til, at han skal være økonomisk ansvarlig for mit firma, hvilket jeg telefonisk meddelte …. Jeg tænker bare: Tænk hvis jeg var single!!! Men jeg er heldigvis gift på 26. år, og vi har ikke særeje!!
M.h.t. forhøjet garantistillelse, vil jeg stadig fastholde, at min garanti på 300.000,- er den helt rigtige for K Rejser. Jeg har siden sidste henvendelse til Erhvervsankenævnet fået udsolgt alle mine skirejser 2008, så Rejsegarantifonden kan igen være helt rolig. Jeg har d.d. betalt for alle rejsearrangementer der er bestilt i 2008!! Og K Rejser har givet overskud i regnskabet.
Derfor er jeg også ret sikker på, at både dækningsgrad, soliditetsgrad samt likviditetsgrad er tilfredsstillende.”
Ankenævnet udtaler:
Det følger af § 19, stk. 1, i rejsegarantifondsloven, som bestemmelsen er affattet ved lov nr. 207 af 29. marts 2004 om ændring af lov om en rejsegarantifond, at Rejsegarantifonden kan kræve forhøjet garantistillelse af en arrangør eller en formidler for en udenlandsk arrangør, når det efter en konkret analyse af dennes økonomiske forhold må antages, at der er særlig risiko for, at fonden vil lide tab.
Af lovbemærkningerne til § 19, stk. 1, i rejsegarantifondsloven (L 116 af 17. december 2003) fremgår af de specielle bemærkninger (nr. 10) blandt andet:
”Lovforslaget indebærer som nævnt, at den mulighed for at kræve forhøjet garantistillelse, som fonden allerede i dag har, når en ”genganger” driver sin virksomhed på en måde, der giver fonden en særlig risiko for tab, udvides til at gælde alle rejsearrangører/formidlere, der driver virksomhed på et uforsvarlig økonomisk grundlag. I lighed med hvad der gælder efter den nuværende § 19, stk. 1 og 2, skal dette ske på baggrund af et skøn, der er baseret på en analyse af rejsearrangørens/formidlerens økonomi.
Et element i den økonomiske analyse vil være om rejsearrangørens-/formidlerens økonomiske nøgletal afviger negativt fra de indikatorer, der er beskrevet under nr. 7, men der vil ikke være tale om, at nøgletal der ligger under de angivne værdier, automatisk vil udløse et krav om forhøjet garantistillelse.
Fondens beslutning om at kræve forhøjet garantistillelse skal således bygge på en samlet og konkret analyse af rejsearrangørens/formidlerens økonomiske forhold sammenholdt med en høring af virksomhedens ledelse med henblik på at få afklaret, om det negative driftsforløb er af forbigående karakter eller ej, og/eller om rejsearrangøren/formidleren har yderligere muligheder for at rejse kapital.
Den forhøjede garanti fastsættes konkret af fonden i forhold til den skønnede forøgede risiko, men skal som udgangspunkt sammen med den almindelige garanti dække kundernes forudbetalinger og forventede omkostninger til hjemtransport.”
K Rejser v/A har i 2006 være underskudsgivende. Ud fra det oplyste har virksomheden ligeledes givet underskud en del gange i tidligere regnskabsår.
Virksomheden drives i personligt regi af A, som således hæfter personlig for virksomhedens forpligtelser. Virksomhedens formue, når As private forpligtelser inddrages i opgørelsen er negativ, således at forpligtelserne samlet set overstiger aktiverne med et ikke ubetydeligt beløb.
Herefter finder ankenævnet, at der ikke er grundlag for at afvise Rejsegarantifondens opfattelse af, at virksomheden er forbundet med en særlig risiko for at kunne påføre fonden tab, jf. rejsegarantifondslovens § 19, stk. 1, hvorfor ankenævnet kan tiltræde, at der kræves forhøjet garantistillelse.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte den af Rejsegarantifonden fastsatte opgørelse af garantistillelsen. Ankenævnet tiltræder herefter, at K Rejser v/A skal forhøje den stillede garanti, så den til enhver tid dækker indbetalte forudbetalinger fra ikke afrejste kunder med tillæg af 21 %.
Ankenævnet stadfæster derfor Rejsegarantifondens afgørelse af 2. november 2007.