Kendelse af 5. marts 1999. 98-89.155, delkendelse nr. 1.
Finanstilsynets tilkendegivelser vedrørende et pengeinstituts forretningsorden, protokollering, bevillingskompetence m.v. tiltrådt.
Bank- og sparekasselovens § 12, § 18 a, stk. 1, nr. 2 og § 19 a, stk. 1.
(Suzanne Helsteen, Finn Møller Kristensen, Connie Leth, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen)
 
Ved skrivelse af 30. april 1998, der er suppleret ved skrivelser af 18. august og 16. oktober 1998, har Sparekassen K klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af 6. april 1998, efter en opfølgningsundersøgelse i sparekassen i perioden 24. og 25. februar 1998, har meddelt sparekassen: 1) at nye bestyrelsesmedlemmer ved attestation på forretningsordenen skal tilkendegive, at de er bekendt med dens indhold, jfr. bank- og sparekasselovens § 12 og aktieselskabslovens § 56, stk. 4, 2) at det af forhandlingsprotokollen burde have fremgået, at et udlån på 10 mio kr. til A A/S var bevilget af bestyrelsen, 3) at såfremt direktionen videredelegerer sin bevillingskompetence, skal dette ske ved en skriftlig instruks til den enkelte medarbejder, med angivelse af størrelsen af den tildelte bemyndigelse samt angivelse af, hvilke produkter den enkelte medarbejder er bemyndiget til at bevilge, jfr. bank- og sparekasselovens § 18 a, stk. 1, nr. 2,  4) at bestyrelsen ikke kan give en generel tilladelse til, at bestyrelsen og/eller direktionen kan opnå lån i pengeinstituttet, men at bestyrelsens samtykke skal vedrøre et bestemt lån m.v., jfr. bank- og sparekasselovens § 19 a, stk. 1, samt 5) at 8 ud af sparekassens 64 ejendomme, tilsammen skal nedskrives fra 29.580.621 kr. til 25.050.000 kr. eller med ca. 4,5 mio kr., jfr. regnskabsbekendtgørelsens § 61. Samtidig meddelte Finanstilsynet, at 2 ejendomme kunne opskrives, hvilken opskrivning tilsammen kunne udgøre ca. 4, 8 mio kr.
 
Ankenævnet har besluttet at afsige delkendelse vedrørende klagepunkterne 1-4, således at der senere afsiges selvstændig kendelse vedrørende klagens punkt 5.
 
Parternes argumentation.
 
I klagen af 30. april 1998, der er suppleret ved skrivelser af 18. august og 16. oktober 1998, har Sparekassen K vedrørende de enkelte punkter anført blandt andet:
 
1. Det er korrekt, at enkelte af de nuværende bestyrelsesmedlemmer ikke har underskrevet hele forretningsordenen men alene en allonge til denne. Da allongen imidlertid henviser til forretningsordenen, må bestyrelsesmedlemmerne ved underskrivelsen af denne anses for at have tiltrådt hele forretningsordenen. Den af sparekassen fulgte fremgangsmåde er derfor efter sparekassens opfattelse i overensstemmelse med bank- og sparekasselovens § 12.
 
2.  Det protokollat, som Finanstilsynet henviser til i sin afgørelse, lyder således: "… [sparekassens enedirektør] oplyste, at han den 30. april d.å. havde bevilget A A/S en kredit, stor 10,0 mio kr., mod en sigt-veksel til forberedelse af et planlagt generationsskifte, og redegjorde nærmere herfor. Provenuet var samtidig indsat på en sparekassebog, indlagt i åben depot, og således ikke pantsat. Selskabet havde i regnskabsåret 1994/95 et overskud før skat på knap 2,0 mio kr. med konsolidering på godt 0,8 mio kr. Taget til efterretning". Da direktionen ifølge bestyrelsens instruks til direktionen kan bevilge kreditter op til 5 mio kr. og i presserende tilfælde, hvor bestyrelsens godkendelse ikke kan indhentes, jfr. instruksens § 2, stk. 4,  kan foretage bevillinger, der overstiger dette beløb, som efterfølgende skal forelægges bestyrelsen, har den fornødne protokollation efter sparekassens opfattelse fundet sted.
 
3. Sparekassen er ikke enig i, at bank- og sparekasselovens § 18 a kræver, at videredelegering af bevillingskompetence fra direktion til øvrige medarbejdere skal ske ved skriftlig instruks til den enkelte medarbejder. En sådan udvidende fortolkning er der efter sparekassens opfattelse ikke dækning for i bemærkningerne til bestemmelsen. Det har vist sig at være fuldt forsvarligt ikke at have sådanne instrukser. Det er endvidere sparekassens opfattelse, at det er bestyrelsen, der bestemmer, om sådanne instrukser skal udstedes. I stedet har sparekassen en meget stærk kontrolfunktion, idet enhver bevilling over 100.000 kr. skal præsenteres for Kreditafdelingen dagen efter, at bevillingen har fundet sted.
 
4.  Det er sparekassens opfattelse, at bestyrelsen generelt kan bemyndige direktionen til at bevilge visse § 19 a, stk. 1, engagementer, og at sparekassen i forbindelse med den bemyndigelse, der blev givet på et bestyrelsesmøde den 22. januar 1998 har overholdt bank- og sparekasseloven. På dette møde bemyndigede bestyrelsen direktionen til "indtil videre - d.v.s. for 1998 - at kunne bevilge [bestyrelsesmedlemmer] konvertering [af realkreditlån] mod at provenuet i det store og hele anvendes til indfrielse af det gamle lån, men dog således, at bestyrelsen efterfølgende bliver orienteret særskilt om en sådan bevilling". Hvis en sådan bemyndigelse ikke kan gives, vil bestyrelsesmedlemmer være dårligere stillet end bankens øvrige kunder, idet de ellers vil være nødsaget til at afvente et bestyrelsesmøde, hvorved et gunstigt tidspunkt for konvertering vil kunne forspildes. Når dertil kommer, at der ikke er nogen kreditrisiko, at bestyrelsen i medfør af § 19 a, stk. 3, i særlig grad skal overvåge disse engagementer, at der er tale om bestemte lån, bestyrelsesmedlemmers realkreditlån, og at bestyrelsen orienteres på et efterfølgende møde, har bemyndigelsen lovligt kunnet gives.
 
I en udtalelse om sagen af 26. juni 1998, der er suppleret ved skrivelse af 9. september 1998, har Finanstilsynet udtalt:
 
"Ad pkt. 1.
 
…
 
Af den senest fremsendte anmeldelse fremgår, at 7 ud af i alt 10 bestyrelses­medlemmer, er tiltrådt i perioden mellem den 1. april 1992 og 29. april 1997.
 
5 af disse 7 medlemmer har ikke attesteret bestyrelsens forretningsorden, men først underskrevet den 29. april 1997 udarbejdede allonge til den­ne.
 
Det følger af bank- og sparekasselovens § 12, at aktieselskabslovens § 56, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på sparekasser.
 
Det følger ikke direkte af aktieselskabsloven, at medlemmer, der indtræder i bestyrelsen, skal attestere bestyrelsens forretningsorden.
 
Det er Finanstilsynets opfattelse, at det er den siddende bestyrelse, der skal have udarbejdet en forretningsorden. Hvis et nyt medlem af bestyrelsen kan tiltræde den forretningsorden, der allerede er udarbejdet af den hidtidi­ge be­styrelse, er det Finanstilsynets vurdering, at det nytiltrådte medlem skal tilkendegive dette. Det er endvidere Finanstilsynets vurdering, at dette bør ske ved, at pågældende bestyrelsesmedlem attesterer forretningsorde­nen.
 
Det er Finanstilsynets opfattelse, at sparekassen er enig i dette synspunkt, jf. sparekassens bemærkninger i anken om bestyrelsens habilitet. Det er der­for ikke klart, hvad anken vedrører.
 
Det skal tilføjes, at Finanstilsynets pålæg er til fremtidig iagttagelse.
 
Ad pkt. 2.
 
…
 
Det fremgik af bestyrelsens forhandlingsprotokol af 5. juni 1996, at direk­tionen den 30. april 1996 havde bevilget A A/S en kredit på 10 mio. kr.
 
Finanstilsynet fik oplyst, at bestyrelsen forinden telefonisk havde bevilget kreditten.
 
…
 
Det skal understreges, at omhandlede kredit til A A/S, efter det overfor Finanstilsynet oplyste, ikke blev bevilget efter bestemmelsen i instruksen's § 2, stk. 4, men derimod af bestyrelsen efter telefonisk drøftelse med direktøren.
 
Det følger af bank- og sparekasselovens § 16 b, stk. 3, at der over forhand­lingerne i bestyrelsen skal føres protokol, der underskrives af samtlige tilste­deværende medlemmer.
 
Protokollen skal indeholde oplysninger om de beslutninger, som be­styrel­sen skal træffe i henhold til de retningslinier for ar­bejdsdelingen mellem be­styrelse og direktion, der er udfærdiget i hen­hold til lovens § 18 (instruk­sen). Særligt skal de lånebevillinger, som be­styrelsen fore­tager, fremgå af protokollen.
 
Engagementer, der skal bevilges af bestyrelsen, skal som hovedregel be­handles af bestyrelsen på et bestyrelsesmøde.
 
Finanstilsynet er imidlertid enig med sparekassen i, at der i enkelte tilfælde kan ske bevilling af bestyrelsesengagementer på baggrund af telefoniske drøf­telser.
 
Da den omhandlede kredit til A A/S blev bevilget af bestyrel­sen efter telefonsamtale med sparekassens direktør (navn), er det Finans­tilsynets opfattelse, at der bør ske tilførsel til bestyrelsens forhand­lingsprotokol, hvoraf fremgår, at kreditten var blevet bevilget af bestyrelsen efter telefoniske drøftelser.
 
Således som protokollen er formuleret, beror det alene på direktør (navn) udsagn, at bestyrelsen har bevilget engagementet efter telefoniske drøf­telser.
 
I skrivelsen til ankenævnet anfører sparekassen, at "bestyrelsen har taget den skete bevilling til efterretning uden bemærkninger".
 
Finanstilsynet skal derfor præcisere, at tilsynet har haft den opfattelse, hvil­ket sparekassen heller ikke bestrider i sin ankeskrivelse, at engagementet var bevilget telefonisk af bestyrelsen før bestyrelsesmødet.
 
Finanstilsynet finder det derfor uklart, hvad sparekassens anbringender ved­rører.
 
Ad pkt. 3.
 
…
 
Finanstilsynet konstaterede, at der ikke foreligger skriftlige forretningsgange i den situation, hvor direktøren delegerer en del af sin beføjelse til at bevilge kreditter. Det samme er tilfældet, hvor bevillingskompetencen delegeres fra en medarbejder til en anden.
 
Det følger af bank- og sparekasselovens § 18 a, stk. 1, nr. 1 og 2, som blev indsat i bank- og sparekasseloven ved lov nr. 376 af 22. maj 1996, at et pen­geinstitut skal have en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og skrift­lige forret­ningsgange på alle væsentlige aktivitet­sområder.
 
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at retningslinierne som mini­mum skal omhandle alle de områder, der er beskrevet i bestyrelsens in­struks til direktionen i medfør af bank- og sparekasselovens
§ 18.
 
§ 2 i bestyrelsens instruks til direktionen i Sparekassen K om­handler kreditgivning.
 
Det er efter Finanstilsynets opfattelse, en forudsætning  for at kravene i bank- og sparekasselovens § 18 a, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt, at viderede­legering af direktionens bevillingskompetence, skal ske ved en skrift­lig in­struks til den enkelte medarbejder, med angivelse af størrelsen af den tildel­te bemyndigelse samt angivelse af, hvilke produkter den enkelte medarbej­der er bemyndiget til at bevilge.
 
Finanstilsynets vurdering er, at der for videredelegering fra direktøren til øvrige medarbejdere i organisationen gælder samme retningslinier.
 
Som det fremgår af sparekassens anke, er dette normal praksis i andre pen­geinstitutter.
 
Det skal tilføjes, at det følger af bank- og sparekasselovens § 18 a, stk. 1, nr. 3, at et pen­geinstitut skal have fyldestgørende interne kontrolprocedurer.
 
Det er Finanstilsynets opfattelse, at en grundlæggende forudsætning for at have en fyldestgørende kontrol af, at bemyndigelserne til at bevilge kredit­ter overholdes, er at hver enkelt medarbejder har en entydig dokumenter­bar bemyndigelse.
 
Det er Finanstilsynets opfattelse, at dette forudsætter, at bemyndigelsen til hver enkelt medarbejder er skriftlig.
 
…
 
Endvidere finder Finanstilsynet det nødvendigt at fremføre, at Finanstilsy­net er uenig med sparekassen i, at Finanstilsynets pålæg om, at sparekassen skal overholde bestemmelserne i bank- og sparekasseloven indebærer, at Finanstilsynet tiltager sig ledelsens kompetence.
 
Finanstilsynet er enig med sparekassen i, at Finanstilsynet ikke har hjemmel til at deltage i ledelsen af sparekassen.
 
Finanstilsynet har således ikke stillet krav til størrelsen af den enkelte med­arbejders bevillingsbeføjelse. Tilsynets krav vedrører alene overholdelse af kravene i bank- og sparekasselovens § 18 a.
 
Ad pkt. 4.
 
…
 
Det fremgår af referatet fra bestyrelsesmøde den 22. januar 1998, at "derfor indstilles, at direktionen bliver bemyndiget til, indtil videre - det vil sige for 1998 - at kunne bevilge konvertering mod at provenuet i det store og hele alene anvendes til indfrielse af det gamle lån, men dog således at bestyrelsen efterfølgende bliver orienteret særskilt om en sådan bevilling".
 
Det følger af bank- og sparekasselovens § 19 a, stk. 1, at engagementer til bestyrelsesmedlemmer og direktører i pengeinstitutter eller selskaber, hvor denne personkreds er direktør eller bestyrelsesmedlem, skal godkendes af bestyrelsen, og at der skal ske indførsel i bestyrelsesprotokollen herom.
 
Bestemmelsen skal sikre, at bestyrelsesmedlemmer ikke udnytter deres posi­tion i pengeinstituttet til at skaffe sig kreditter, der ellers ikke ville være be­vilget. Der stilles derfor skærpede krav til bevilling af engagementer med medlemmer af bestyrelsen og direktionen, i forhold til de krav der ellers stilles til bevillinger i pengeinstitutter.
 
Bestyrelsen skal foretage en vurdering af bestyrelsesmedlemmets eller direk­tørens kreditværdighed, inden samtykket gives.
 
Bestyrelsens samtykke skal vedrøre et bestemt lån eller garanti eller en mak­simeret trækningsret til en navn­given debitor.
 
Det kan oplyses, at andre pengeinstitutter bevilger en beløbsangiven kon­verteringsramme til hvert enkelt bestyrelsesmedlem, hvis der måtte være behov herfor.
 
Bank- og sparekasselovens § 19 a, stk. 1, kan ikke opfyldes ved en generel beslutning om, at bestyrelse eller direktion kan opnå kredit. Sparekassen har ikke påvist en hjemmel til den af sparekassen anvendte praksis.
 
Det skal tilføjes, at kravet om at bestyrelsesengagementer skal overvåges nøje, er et supplerende krav. En overholdelse af dette krav medfører ikke, at spare­kassen kan und­lade at opfylde kravet i bank- og sparekasselovens § 19 a, stk. 1, vedrørende bevilling af engagementer til bestyrelsen.
 
Finanstilsynets fortolkning er i overensstemmelse med bestemmelsens ind­hold. Der er således ikke tale om en indskrænkende fortolkning.  
 
 
Ankenævnet udtaler:
 
Det påklagede pålæg (1) er sålydende:
 
Finanstilsynet skal til fremtidig iagttagelse meddele, at nye bestyrelsesmedlemmer med deres attestation på forretningsordenen skal tilkendegive, at de er bekendt med forretningsordenen og dens indhold.
 
Ankenævnet bemærker:
 
Det tiltrædes, at der i forbindelse med at et nyt medlem indtræder i bestyrelsen skal tilvejebringes skriftlig dokumentation for det indtrædende medlems stilling til forretningsordenen. Dette kan ske ved en påtegning på forretningsordenen. Da det ikke efter det oplyste er sket  for så vidt angår 5 af 7 medlemmer, der er indtrådt i tiden før den 29. april 1997 da allongen blev underskrevet har ankenævnet ikke anledning til at tilsidesætte tilkendegivelsen, der er til fremtidig iagttagelse.
 
Det påklagede pålæg (2) er sålydende:
 
Det fremgik af bestyrelsens forhandlingsprotokol af 5. juni 1996 at direktionen den 30. april 1996 havde bevilget A A/S en kredit på 10 mill. kr. Det  blev over for tilsynet oplyst, at bestyrelsen forinden havde bevilget kreditten. Dette bør fremgå af forhandlingsprotokollen.
 
Ankenævnet bemærker:
 
Såfremt et låneengagement undtagelsesvist er bevilget af bestyrelsen efter telefonisk drøftelse mellem bestyrelsesformanden og sparekassens direktør, skal det - med henblik på at sikre en klar angivelse af ansvaret for lånet fremgå af bestyrelsesprotokollen, at lånet er bevilget af bestyrelsen på det nævnte grundlag. Da bestyrelsesprotokollatet vedrørende det pågældende lån, der  angav, at det var ydet af direktionen, og at bestyrelsen efterfølgende havde taget lånet til efterretning, ikke er i overensstemmelse hermed, tiltrædes tilkendegivelsen.
 
Det påklagede pålæg (3) er sålydende:
 
Finanstilsynet skal meddele, at såfremt direktionen videredelegerer sin bevillingskompetence skal dette ske ved en skriftlig instruks til den enkelte medarbejder, med angivelse af størrelsen af den tildelte bemyndigelse samt angivelse af, hvilke produkter den enkelte medarbejder er bemyndiget til at bevilge.
 
For videredelegering fra ovennævnte medarbejder gælder  samme retningslinier.
 
Ankenævnet bemærker:
 
Det tiltrædes, at delegation af bemyndigelse til at bevilge kreditter skal ske som anført i tilkendegivelsen og at Finanstilsynet klart har adgang til at stille kravet i medfør af den forpligtelse, der påhviler tilsynet efter bank- og sparekasselovens § 49 jf. tillige § 18 a, stk. 1, nr. 1 og 2  og § 18 i samme lov, jf. bestyrelsens instruks til direktionen.
 
Det påklagede pålæg (4) er sålydende:
 
Finanstilsynet skal meddele, at bestyrelsen ikke kan give en generel tilladelse til, at bestyrelsen/og eller direktionen kan opnå lån i pengeinstituttet. Bestyrelsens samtykke skal vedrøre et bestemt lån eller garanti eller en maksimeret trækningsret eller trækningsramme.
 
Ankenævnet bemærker:
 
Det tiltrædes, at det følger af bank- og sparekasselovens § 19 a, at lån m.v. til bestyrelsesmedlemmer og/eller direktion kun kan ydes af pengeinstituttet, såfremt bestyrelsen efter en vurdering af ansøgerens kreditværdighed i hvert enkelt tilfælde forudgående giver samtykke til et konkret lån m.v., som angivet af Finanstilsynet. Kompetencen kan hverken helt eller delvist - således som det var sket ifølge bestyrelsesreferatet af 22. januar 1998 - delegeres til direktionen, heller ikke mod efterfølgende særskilt orientering af bestyrelsen.
 
Derfor tiltrædes tilkendegivelsen.