Kendelse af 7. december 1998. 98-70.331.
Afgift ved for sen indsendelse af årsregnskab ikke eftergivet.
Årsregnskabslovens § 62.
(Suzanne Helsteen, Morten Iversen og Niels Larsen)
 
K m.fl. har i skrivelse af 28. marts 1998 suppleret ved skrivelser af 30. juni, 14. september og 25. september 1998 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 3. marts 1998 har afslået at fritage for pålagte afgifter i forbindelse med for sent indsendte årsregnskaber, jfr. årsregnskabslovens § 62.
 
Sagens omstændigheder:
 
A ApS, B ApS, C ApS og D ApS har 1. maj - 30. april som regnskabsperiode. Selskabernes årsregnskaber for perioden 1. maj 1996 til 30. april 1997 skulle derfor have været modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udgangen af oktober 1997 for at have været indsendt rettidigt efter årsregnskabslovens § 62, stk. 1. Da regnskaberne ikke var modtaget forinden sendte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påkrav til selskabernes ledelser den 6. november 1997 om at modtage regnskaberne senest den 18. november 1997, ellers ville hvert medlem af selskabernes ledelser blive pålagt afgift efter årsregnskabslovens § 62, stk. 6 og 7. Da regnskaberne ikke blev modtaget inden fristens udløb, men først den 3. december 1997, pålagde styrelsen afgifter den 12. og 29. december 1997, der for tre ledelsesmedlemmers vedkommende udgjorde 6000 kr. (3 x 2000 kr.) og for et ledelsesmedlems vedkommende 8000 kr. (4 x 2000 kr.).
 
Klagerne har anført, at grunden til at regnskaberne blev indsendt for sent var, at et medlem af bestyrelsen udvandrede fra generalforsamlingerne i selskaberne den 2. oktober 1997 på grund af uenighed og med bemærkning om, at han ikke kunne godkende regnskaberne. Generalforsamlingerne blev derfor udsat, indtil der var fundet en løsning på uenigheden. Regnskaberne havde været udarbejdet af selskabernes revisor allerede den 17. september 1997 og havde foreligget i selskabernes administration den 19. september. Regnskaberne kunne derfor have været indsendt rettidigt, hvis ikke der var opstået problemer. Klagerne har senere fundet ud af, at hvis generalforsamlingerne var blevet fortsat, regnskaberne underskrevet og godkendt af de øvrige ledelsesmedlemmer og derefter indsendt, ville der ikke være blevet pålagt afgifter. Efter klagernes opfattelse er det urimeligt, at ukendskab hertil har ført til, at regnskaberne ikke blev indsendt med pålæggelse af afgifter til følge.
 
Endvidere har klagerne anført, at man umiddelbart efter modtagelsen af påkravet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som blev modtaget lørdag den 8 november 1997, indkaldte til en ny generalforsamling. På grund af vedtægternes bestemmelser om indkaldelse med 14 dages varsel kunne generalforsamlingerne først afholdes den 26. november 1997. Det har således ikke været muligt at overholde påkravsfristen den 18. november 1997.
 
Endelig har klagerne anført, at de samlede afgifters størrelse er helt ude af proportion også når henses til, at hvervet som ledelsesmedlem er ulønnet. Klagerne er indstillet på at betale et mindre beløb i afgift og har foreslået 2000 kr. pr. medlem.
 
I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blandt andet udtalt:
 
"…
 
Ifølge årsregnskabslovens § 62, stk. 6 og 7, pålægges de enkelte medlemmer af selskabets bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt ledelsesorgan en særlig afgift, såfremt årsregnskabet er modtaget for sent i forhold til fristerne i årsregnskabslovens § 62, stk. 1.
 
I henhold til årsregnskabslovens § 62, stk. 7, 2. pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dog undlade at pålægge et ledelsesmedlem en afgift eller fritage den pågældende for betaling af en allerede pålagt afgift, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
 
I den foreliggende klage til Erhvervsankenævnet har klageren på de pågældendes vegne … anmodet om afgiftsfritagelse med den begrundelse, at  …
 
Hertil bemærkes, at ukendskab til reglerne i årsregnskabs- og selskabslovgivningen ikke fritager selskabsledelsen for ansvaret for rettidig indsendelse af årsregnskabet. Ledelserne burde have sørget for, at forholdene i selskaberne blev afklaret, således at årsregnskaberne kunne godkendes og indsendes rettidigt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
 
Det fremgår af de modtagne årsregnskaber, at ny generalforsamling først er blevet afholdt den 26. november 1997, næsten 2 måneder efter at problemer med  godkendelse af årsregnskabet på generalforsamlingen den 2. oktober 1997 opstod. Hertil kommer, at man havde kunnet undgå pålæggelse af afgifter, hvis man havde reageret på styrelsens påkravsbreve af 6. november 1997.  
 
Det forhold, at ingen af selskabernes bestyrelsesmedlemmer nogensinde har  modtaget honorar eller løn, kan ikke begrunde en fritagelse for betaling af  afgifter.
 
Det skal anføres, at der efter årsregnskabsloven påhviler hvert enkelt medlem af et selskabs ledelse et selvstændigt ansvar for, at indsendelsesfristerne overholdes. Det enkelte medlem kan dog fritages for betaling af afgiften i særlige tilfælde. Ifølge lovmotiverne til bestemmelsen foreligger disse særlige tilfælde dog ”kun, hvor medlemmet over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan godtgøre, at vedkommende har søgt at fremme indsendelsen, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges den pågældende til last”, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 83, Folketinget 1993-94, vedrørende den dagældende § 62, stk. 5.
 
Da der ikke er anført sådanne særlige forhold, som kan berettige til fritagelse, fastholder styrelsen de pålagte afgifter, som ikke er betalt."
 
 
Ved skrivelse af 10. september 1998 anmodede ankenævnet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om yderligere oplysninger. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen svarede den 18. september 1998 således:
 
"…
 
Styrelsen  kan oplyse, at det er de ledelsesmedlemmer der er anmeldt og registreret i styrelsen i henhold til selskabets vedtægter og anpartsselskabsloven, der bliver pålagt afgift ved for sen indsendelse af årsregnskabet.
 
For så vidt angår selskaberne A ApS, B ApS og D ApS er der anmeldt og registreret 4 bestyrelsesmedlemmer, som alle har fået pålagt en afgift. Det er uden betydning for pålæggelse af afgift, at kun 3  af de 4 bestyrelsesmedlemmer har underskrevet årsregnskaberne, idet det er den i styrelsen registrerede bestyrelse, der har ansvaret for en rettidig indsendelse af årsregnskabet.
 
For så vidt angår selskabet C ApS er det den anmeldte og registrerede direktør K, der har fået pålagt afgift. Selskabet har ifølge dets vedtægter ingen bestyrelsen, idet ledelsen alene består af en direktør. Derfor er de to øvrige personer, som har underskrevet årsregnskabet ikke fået pålagt en afgift.
 
Det kan oplyses, at påkravsordningen i § 62, stk. 6, hvorefter styrelsen skal sende påkrav til selskabet om indsendelse af årsregnskabet, når 6-måneders fristen er overskredet, blev indført ved lov nr. 370 af 14. juni 1995. Det er herefter en betingelse for pålæggelse af afgift, at der forinden er udsendt påkrav som foreskrevet i loven. Bestemmelsen lyder således:
 
"Er årsregnskab m.v. ikke modtaget senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, … sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påkrav om indsendelse af årsregnskab m.v. til selskabets ledelse på selskabets adresse. Er årsregnskab m.v. ikke modtaget senest den 8. hverdag efter dagen for påkravets datering, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af bestyrelsen, direktionen eller lignende ansvarligt organ i selskabet en afgift."
 
Ifølge lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. Lovforslag nr. L 223 af 19. april 1995, er baggrunden for påkravsordningen bl.a., at det i praksis ofte havde vist sig, at fejlekspeditioner internt i selskabet eller mellem selskabets ledelse og f.eks. revisor har givet anledning til årsregnskabets for sene fremkomst til styrelsen. Bl.a. for at imødegå sådanne situationer foreslog man indført en påkravsordning, hvorefter styrelsen skal give selskabernes ledelse en underretning, hvis årsregnskabet ikke er styrelsen i hænde inden udløbet af den maksimale indsendelsesfrist. Selskaberne skal samtidig indrømmes en ganske kort frist – i lovbestemmelsen fastsat til 8 hverdage - til indsendelse af årsregnskaberne. Denne påkravsfrist gør det muligt at rette op på eventuelle fejlekspeditioner m.v. Indsendes årsregnskabet herefter stadig ikke, vil afgiften blive udløst med virkning fra overskridelsen af årsregnskabslovens maksimale frist på seks måneder. 
 
Det kan endvidere oplyses, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke har hjemmel til at dispensere fra årsregnskabslovens indsendelsesfrister, herunder give fristforlængelse efter  fristen for påkravsbrevets udløb.
 
I påkravsbrevene af 6. november 1997 har selskabets ledelse fået underretning om retsvirkningen af at årsregnskaberne for ovennævnte selskaber indsendes efter påkravsfristens udløb, herunder at afgifter stiger i takt med forsinkelsen og jo hurtigere selskabets ledelse reagerer jo mindre vil afgiften blive.
 
Styrelsen erkender, at sætningen i udtalelse af 18 maj 1998 ”Hertil kommer, at man kunne undgå pålæggelse af afgifter, hvis man havde reageret på styrelsens påkravsbreve af 6. november 1998.” kan være uklar i den givne sammenhæng. Formuleringen har alene været anvendt i udtalelsen til Erhvervsankenævnet. Klager  har således ikke fået en berettiget forventning om fristforlængelse. Der henvises i øvrigt til indeholdet af påkravsbrevene af 6. november 1997.
 
…"
 
 
Ankenævnet udtaler:
 
Uanset at et bestyrelsesmedlem afslog at godkende årsregnskaberne på generalforsamlingen den 2. oktober 1997 kunne regnskaberne alligevel have været godkendt på generalforsamlingerne og været indsendt til styrelsen. Når henses til den tid, der er hengået fra generalforsamlingerne den 2. oktober 1997 til udløbet af den endelige frist den 18. november 1997 kunne den usikkerhed, der var skabt i bestyrelsen, let have været afklaret, f.eks. ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at en ny generalforsamling havde kunnet afholdes og indsendelse være sket inden fristens udløb. Der er derfor ikke oplyst sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde, at selskabernes registrerede ledelsesmedlemmer kan fritages for de lovbestemte afgifter. Det tilføjes, at spørgsmålet om hvorvidt eller i hvilket omfang ledelsen vederlægges ikke kan danne grundlag for eventuel delvis fritagelse for afgifterne, der også størrelsesmæssigt er lovbestemte.
 
Med disse bemærkninger stadfæstes styrelsens afgørelse.